Chok-resultat i Spanien: Ren nedtur for FC Barcelona

Lionel Messi og holdkammeraterne i Barcelona blev ramt af en tidlig udvisning og klarede kun lige akkurat 2-2 mod Girona

Lionel Messi og Barcelona satte højest overraskende point til mod Girona på Camp Nou. Foto: AP
Lionel Messi og Barcelona satte højest overraskende point til mod Girona på Camp Nou. Foto: AP

FC Barcelona fik søndag spoleret holdets perfekte start i den bedste spanske fodboldrække.

Efter fire sejre i træk måtte Lionel Messi og holdkammeraterne kæmpe hårdt for at få uafgjort, da Barcelona-holdet på hjemmebane spillede 2-2 mod de catalonske naboer fra Girona.

Messi bragte værterne foran med 1-0 efter små 20 minutter, da superstjernen modtog en pasning fra Arturo Vidal midt i gæsternes straffesparksfelt og resolut bankede bolden i mål.

Selv om Messi havde udstukket kursen mod en ny sejr, så kom Barcelona i problemer, efter midterforsvareren Clément Lenglet ti minutter før pausen blev udvist.

Lenglet ramte Gironas Pere Pons med en albue i ansigtet og fik direkte rødt kort.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: AP
Foto: AP
 

Udvisningen banede vejen for, at Girona lidt senere kunne udligne til 1-1 ved Christian Stuani.

Den 31-årige uruguayaner slog til igen fem minutter efter pausen, da han tordnede bolden op i målhjørnet, efter at Barcelona-målmand Marc-Andre ter Stegen havde givet en returbold.

Efter en times spil fik Gerard Pique udlignet til 2-2 for Barcelona på et hovedstød. Scoringen betød, at Barcelona trods alt bevarede sin status som ubesejret i denne sæson.

Barcelona topper Primera Division med 13 point. Real Madrid har også 13 point, men en knap så god målscore.

Se også: Endnu en Real Madrid-stjerne får fængselsstraf

Se også: Medier: Fodboldforbund stopper spansk ligakamp i USA

FIFA 20 er både en god og skuffende udgivelse. Foto: EA Sports Sport og Spil Sådan tjener du FIFA 20-coins - hurtigt!

Sport og Spil Helt lovligt: Sådan kan du se Messi og Ronaldo spille - gratis

Når La Liga-sæsonen fredag sparkes i gang, er det samtidig startskuddet til en ny
omgang på Holdet.dk.
Foto: Emilio Morenatti/AP Sport og Spil SIDSTE CHANCE: Sådan vinder du i La Liga-manager

28 kommentarer
Vis kommentarer