Chok-salg: La Liga-stjerne til Kina for rekordsum

Colombianeren Jackson Martínez skifter spansk storklub ud med kinesiske mestre i Evergrande

Jackson Martinez til højre er solgt til kinesisk fodbold for national transferrekord på 313 millioner kroner (Foto: AP)
Jackson Martinez til højre er solgt til kinesisk fodbold for national transferrekord på 313 millioner kroner (Foto: AP)

Den kinesiske fodboldklub Guangzhou Evergrande har haft den store tegnebog fremme.

Klubben har betalt 42 millioner euro - svarende til godt 313 millioner kroner - for den colombianske angriber Jackson Martínez. Det oplyser Evergrande på sin hjemmeside sent tirsdag aften.

Martínez har hidtil tørnet ud for den spanske storklub Atlético Madrid, men skal altså fremover score mål på kinesisk græs.

Handlen er den dyreste i kinesisk fodboldhistorie. Rekorden blev ellers slået for blot en uge siden, da klubben Jiangsu Suning købte Chelseas midtbanestjerne Ramires for 28 millioner euro.

Se også: TV: Her sprudler United mod købeglade Stoke

Se også: TV: Vilde Vardys drømmemål ordnede Liverpool

Se også: TV: Se Eriksen og Tottenham storme mod toppen

Se også: TV: Se Agüero afgøre med skarp tåhyler

På sin hjemmeside kalder Evergrande 29-årige Jackson Martínez for en spiller i "verdensklasse". Han er den seneste spiller, der forlader en europæisk klub til fordel for en klub i Kinas velhavende Super League.

Med købet af Martínez har kinesiske klubber kastet i alt 204 millioner euro efter spillere i løbet af dette transfervindue ifølge hjemmesiden transfermarkt, der følger køb og salg af fodboldspillere verden over.

Dermed har kineserne brugt det største beløb på nye spillere kun overgået af klubberne i den engelske Premier League.

Mesterklubben Evergrande har Luiz Felipe Scolari i folden som manager, mens brasilianeren Paulinho allerede spiller på holdet.

Martínez har ifølge Reuters skrevet under på en kontrakt for fire år.

Evergrande ejes blandt andet af byggevirksomheden Evergrande og internetgiganten Alibaba. Klubben vandt for femte gang i træk det kinesiske mesterskab i oktober.

Husker I dette saksesparksmål fra Jackson Martinez?

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere