Coronakaos: 28 er smittet

Det spanske Segunda Division-hold CF Fuenlabrada er særdeles hårdt ramt af coronavirus, som adskillige spillere er smittet med

Chico Flores, som spillede under Michael Laudrup i Swansea, er en af de smittede. Foto: Cabalar/Ritzau Scanpix
Chico Flores, som spillede under Michael Laudrup i Swansea, er en af de smittede. Foto: Cabalar/Ritzau Scanpix

Med 12 nye positive tilfælde er hele 28 medlemmer af det spanske Segunda Division-hold CF Fuenlabrada nu bekræftet smittet med coronavirus.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

- Fra klubbens side vil vi med dyb smerte meddele resultaterne af de senest foretagede tests, der viser, at i alt 28 personer nu er testet positive med coronavirus, lyder det i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

På vej til holdets sidste kamp, som blev aflyst, i den næstbedste spanske række var flere af spillerne allerede smittet. Foto: CF Fuenlabrada/Ritzau Scanpix
På vej til holdets sidste kamp, som blev aflyst, i den næstbedste spanske række var flere af spillerne allerede smittet. Foto: CF Fuenlabrada/Ritzau Scanpix

Opholder sig flere steder i landet
Fire af de smittede blev testet positive i Madrid og havde derfor ikke kontakt til holdets seneste modstander Elche 17. juli.

De otte andre blev ikke testet positive dengang, men har efter otte dages karantæne i dag vist sig at være smittede alligevel, skriver klubben.

To af de 12 nye positive tilfælde skulle oven i købet være personer, der allerede har været smittet med virussen.

Klubben har i dag indledt kontakt til La Liga omkring situationen.

De tilføjer, at spilleren, der måtte på hospitalet fredag, er i stabil tilstand og at han ikke har alvorlige symptomer i forbindelse med coronavirussen.

En Fuenlabrada-spiller transporteres til hospitalet efter et ildebefindende i A Coruña i forbindelse med kampen mod Deportivo fra byen. Foto: M. Dylan/Ritzau Scanpix
En Fuenlabrada-spiller transporteres til hospitalet efter et ildebefindende i A Coruña i forbindelse med kampen mod Deportivo fra byen. Foto: M. Dylan/Ritzau Scanpix

Drama om manglende kamp
CF Fuenlabrada har aldrig spillet i den bedste spanske række, La Liga, og har kun i denne sæson prøvet at spille i den næstbedste.

De er til gengæld tæt på at spille sig i opryknings-playoff efter en flot debut-sæson i rækken. De mangler fortsat at spille deres opgør mod traditionsrige Deportivo La Coruña, der omvendt kan redde sig fra nedrykning i opgøret.

Får Fuenlabrada bare et point i opgøret, havner de i top seks og kan spille knald eller fald om oprykning til La Liga.

Deportivo, som i starten af årtusindet nåede langt i Champions League ved flere lejligheder, er selvsagt rasende over den manglende kamp, der kan redde dem fra den katastrofale nedrykning.

Hvad der skal ske med den kamp, er fortsat uvist. Indtil videre er den udsat grundet situationen hos Fuenlabrada.

Hvis nogen herhjemme har hørt om den spanske klub, skulle det lige være fans af Real Madrid, som mødte Fuenlabrada i Copa Del Rey i 2017. Foto: Francisco Seco/Ritzau Scanpix
Hvis nogen herhjemme har hørt om den spanske klub, skulle det lige være fans af Real Madrid, som mødte Fuenlabrada i Copa Del Rey i 2017. Foto: Francisco Seco/Ritzau Scanpix
 

Se også: Medie: Overvejer chokskifte!

Se også: Pengene fosser ud af Real Madrid

Se også: Nu skal han i fængsel

1 af 2 
2 af 2 Chico Flores, som spillede under Michael Laudrup i Swansea, er en af de smittede. Foto: Cabalar/Ritzau Scanpix
27 kommentarer
Vis kommentarer