Dansk drømmeindhop i målfest

Andrew Hjulsager fik spilletid i ligaen for Celta Vigo for anden gang i sæsonen og lagde op til to mål

Celta Vigo fik uafgjort mod Betis. Arkivfoto: AP
Celta Vigo fik uafgjort mod Betis. Arkivfoto: AP

Spilletid i den bedste spanske række er langt fra hverdagskost for danske Andrew Hjulsager.

Søndag blev der dog kaldt på danskeren, da Celta Vigo på udebane mødte Real Betis i Primera Division.

Andrew Hjulsager blev sendt på banen fra begyndelsen af anden halvleg i opgøret, som endte 3-3.

Den 23-årige midtbanespiller var heller ikke sen til at give en hjælpende fod efter godt en time, da gæsterne reducerede til 1-2.

Her leverede Hjulsager et fornemt indlæg fra højre side, da Maximiliano Gomez headede bolden flot i Betis-målet.

Siden fik Celta Vigo også udlignet og bragt sig foran 3-2 i det begivenhedsrige opgør.

Her var det igen Hjulsager, der lagde op til målet, da han sendte bolden ind i feltet med en følt aflevering, og bolden landede for fødderne af Gomez, der scorede sit andet mål i kampen.

Hjemmeholdet udlignede til slutresultatet 3-3 tre minutter før tid, da Sergio Canales hamrede bolden i mål på et direkte frispark.

Hverken Pione Sisto eller Mathias Jensen var med hos Celta Vigo.

Det var anden ligakamp i denne sæson, hvor der var spilletid til Andrew Hjulsager.

Han fik 19. oktober de sidste tre minutter på banen, da Celta Vigo i ligaen tabte 0-1 til Alaves.

Celta Vigo er placeret på 11.-pladsen i Primera Division med 14 point for 11 kampe.

Andrew Hjulsager har ikke haft meget succes siden skiftet til Spanien. Foto: Celta Vigo
Andrew Hjulsager har ikke haft meget succes siden skiftet til Spanien. Foto: Celta Vigo
 

Foto: Kenneth Meyer Superligaen - 4. nov. 2018 - kl. 19:57 Politimand indlagt efter fodboldballade: 70 betjente udsat for vold

Se også: Efter jubel-år: Dansk sportsstjerne gift med kæresten

Se også: Ståle langer ud: Pokalturneringen er helt godnat

Stor succes på banen, men uden for græsset har Brøndbys nye sportsdirektør været ramt af kræft, mens drømmevillaen blev solgt på grund af sønnens sjældne sygdom. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fra syg søn og testikelkræft til kæmpe-job i Brøndby

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere