Du kan se nordmandens kasse i videoen herover:
120 millioner solgte FC Midtjylland den norske angriber Alexander Sørloth for til Crystal Palace i 2018.
Siden salget har Sørloth været en del omkring, og onsdag aften var han med til at sende de spanske mestre ud af Copa del Rey.
Baskerne var kommet foran på et mål af det tidligere Manchester United-talent Adnan Januzaj, da han efter 33. minutters spil pandede bolden i mål.
Anden halvleg var knap nok fløjtet i gang, da FC Midtjyllands rekordsalg udnyttede et kæmpe koks i Atletico-forsvaret og kunne med en koldblodig inderside sende bolden ind bag slovenske Jan Oblak.
Det er nordmandens femte mål i denne sæson for klubben fra San Sebastian og det andet mod netop Atletico Madrid.
Real Sociedad gik med sejren videre til kvartfinalen, hvor der nu er fundet seks ud af otte hold.
De sidste to hold bliver fundet i aften når FC Barcelona med Braithwaite i truppen møder Athletic Bilbao, og Real Madrid skal en tur til Elche.
Begge kampe kan ses eksklusivt på Ekstra Bladet + fra klokken 19:00.
--------- SPLIT ELEMENT ---------