Dansk landsholdsspiller om 'smittebombe': - Rystende!

At opgøret mellem Atalanta og Valencia blev afviklet i Italien, er rystende, lyder det fra Daniel Wass

Daniel Wass i aktion i den kamp mod Atalanta, som aldrig burde have været spillet. Foto: Handout via REUTERS/Ritzau Scanpix
Daniel Wass i aktion i den kamp mod Atalanta, som aldrig burde have været spillet. Foto: Handout via REUTERS/Ritzau Scanpix

Før fodbolden nåede at blive sat på pause i størstedelen af Europa, var Daniel Wass og Valencia i aktion i Italien, der har været særdeles hårdt ramt af coronavirussen.

I Champions League mødte de Atalanta i Milano i en kamp, der efterfølgende har fået kritik for at være en 'smittebombe'. Efter kampen testede mange i Valencia positiv for coronavirussen, heriblandt flere af holdets profiler.

I bagklogskabens lys kalder danske Daniel Wass beslutningen om at spille kampen for rystende.

- Efter man fik at vide, at kampen gjorde udslaget for alt, der er sket, er det rystende, at vi spillede den kamp. Det er nemt at være bagklog efter alt, der er sket.

- Da det var under opsejling, snakkede vi om, om det var forsvarligt, men det endte med, at vi spillede den. Der var mange af vores spillere, der var syge efter den kamp, og mange spaniere havde taget den med til Spanien, siger Daniel Wass til Viaplay Sport Live.

Se også: Wass fanget i Spanien: - Det er mentalt hårdt

Efterfølgende har danskeren været fanget i sit hjem, da Spanien er blevet hårdt ramt af coronavirussen, og der er udgangsforbud.

- Der er ikke mange på gaderne. De sidste seks uger har vi ikke fået lov til at forlade vores hjem. Det er hårdt; specielt når man taler med familien hjemme i Danmark, der må gå ture og så videre, siger Daniel Wass.

Se også: Trods 42 år: Juve klar med ny kontrakt

Se også: I slagsmål på fem sekunder!

Se også: Ikonisk stadion bliver coronahospital

7 kommentarer
Vis kommentarer