Danskerklub får ny træner

Celta Vigo har fundet Pione Sisto og Daniel Wass' nye argentinske cheftræner i mexicansk fodbold

Foto: Imago/Action Plus/ All Over Press
Foto: Imago/Action Plus/ All Over Press

Celta Vigo har hyret argentineren Antonio Mohamed som ny cheftræner.

Tre dage efter at den spanske klub stoppede samarbejdet med Juan Carlos Unzué, har Celta Vigo-ledelsen fundet afløseren i den mexicanske klub Monterrey.

I denne sæson har danskerne Pione Sisto og Daniel Wass været profiler på et Celta-hold, der endte på 13.-pladsen i den bedste spanske liga.

48-årige Mohamed indstillede sin aktive karriere i 2003 og har siden hen været træner i mere end ti forskellige klubber i Syd- og Mellemamerika.

Det er første gang, at argentineren skal være træner i Europa.

Som aktiv spillede Mohamed på midtbanen, og han er noteret for fire landskampe for Argentina.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere