Den var ny: Ronaldo hjalp rivalen under Ballon d'Or

Cristiano Ronaldo sørgede angiveligt godt for Neymar under januars Ballon d'Or, fortæller showets kvindelige vært

Cristiano Ronaldo har vist sig fra sin uventet venlige side. Endda over for en af sine største rivaler fra Barcelona. (Foto: AP/Valeriano Di Domenico)
Cristiano Ronaldo har vist sig fra sin uventet venlige side. Endda over for en af sine største rivaler fra Barcelona. (Foto: AP/Valeriano Di Domenico)

Læs godt med. For det er ikke hver dag, du ser det her på skrift. Eller hører det for den sags skyld.

Cristiano Ronaldo har været venlig og hjælpsom over for en rival, men ikke en hvilken som helst rival. Nej, der er nemlig tale om en Barcelona-spiller. Ved FIFA Ballon d'Or i januar var Ronaldo, Messi og Neymar nemlig på podiet sammen, hvor Messi som bekendt modtog sin femte guldbold.

Allerede inden den afgørende ceremoni, hvor vinderen Messi endnu ikke var offentliggjort, var Real Madrid-portugiseren i sit venlige hjørne. Det fortæller Ballon d'Or-værten Kate Abdo.

- Ved Ballon d'Or lavede vi en prøve med de nominerede bag scenen, inden det rigtige show begyndte. Ronaldo kom ind med Neymar, og de talte på portugisisk sammen. Og selvom Messi og Neymar er holdkammerater, så var det Ronaldo, der fulgte Neymar rundt, viste ham, hvor han skulle gå ind henne og sørgede for, at alt blev oversat til ham fra engelsk til portugisisk, siger værten Kate Abdo ifølge Goal.com til Football Beyond Borders. 

Se også: Av min arm! Messi brækkede hånden på Real Madrid-fan

Det var lige før, der var tale om en mindre romance mellem Ronaldo og Neymar, hvis man skal tro den kvindelige Ballon d'Or-vært.

- Han var bare meget sød og omsorgsfuld over for Neymar. Måden, han tog sig af ham på og sørgede for, at han gjorde tingene korrekt. Det er en side af Ronaldo, man måske ikke forventer at se, siger hun.

Til gengæld har man set mange andre sider af den karismatiske portugiser. For eksempel den dygtige og atletiske, hvor han scorer mål efter behag og jubler majestætisk ved at brede lårbasser og arme ud til siderne. Men også den side, hvor han ærgrer sig og ikke jubler med holdkammeraterne, når de scorer.

Ja, han har unægteligt mange sider, den gode Ronaldo. Heldigvis for det. Så kan man tænke og mene om dem, hvad man vil.

32 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere