Derfor blev Messi væk fra Barça-træning

Hygger med kæresten og sønnen i sneen i Andorras bjerge

Lionel Messi
Lionel Messi

Pludselig gik rygtet mandag formiddag.

Lionel Messi havde igen misset en træning i FC Barcelona. Tilmed smed den spanske storklub en pressemeddelelse ud på sin hjemmeside, hvor man hævdede, at stjernen af personlige grunde var blevet væk.

Det er ikke længe siden, at han efter et skænderi med cheftræner Luis Enrique også udeblev fra en mandags-træning - angiveligt på grund af sygdom. At det samtidig skete i transfervinduets sidste dag åbnede bare for spekulationer om en sensationel transfer væk.

Sådan endte det som bekendt ikke, og historien er til gengæld, at Messi har taget hustru og junior med på skiferie. I flere dage tilmed!

Messi har smidt nedenstående billede på Instagram fra Andorras bjerge, hvor familien hygger i sneen.

Hermoso día en la nieve con mis dos amores/ beautiful day with my two loves❄️⛄️

Et billede slået op af Leo Messi (@leomessi) den

- Smuk dag med mine to elskede, skriver han.

Angiveligt har Messi fået fri helt frem til ligakampen mod Athletic Bilbao søndag.

Se også: Snyd med Neymar - Barca-boss i retten

Se også: United henter totalt ukendt back

Han viste klassen så sent som i weekenden, da han scorede sejrsmålet til 3-2 over Villarreal, da Barcelona ellers havde været nede med to mål. Det var Messis syvende scoring de sidste fire ligakampe.

Uvenskabet med Enrique skulle ifølge holdkammeraten Jeremy Mathieu være et overstået kapitel.

De to var kortvarigt blevet uvenner over en episode til en træning. Kort efter fik de dog snakket tingene igennem.

FC Barcelona er et enkelt point efter Real Madrid i toppen af La Primera Division.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere