Desperat efter Barça-skifte: Vil gøre alt

Neymars repræsentanter har taget kontakt til FC Barcelona. Brasilianeren er klar til at presse et sommerskifte igennem

Neymar håber, at Paris vil lytte til hans store ønske om at kunne vende tilbage til FC Barcelona. Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix
Neymar håber, at Paris vil lytte til hans store ønske om at kunne vende tilbage til FC Barcelona. Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix

Neymar er desperat efter at vende 'hjem' til Barcelona.

Det seneste år har der været masser af rygter, der har knyttet den brasilianske superstjerne sammen med sin tidligere klub, og nu skriver Barcelona-avisen Diario Sport, at Neymar 'vil gøre alt' for et sommerskifte.

Den 28-årige brasilianer blev i sommeren 2017 solgt til storsatsende Paris Saint-Germain for hele 222 mio. euro (ca. 1,65 mia. kroner), og selvom han har scoret masser af mål, er Neymar ikke den mest populære mand i den franske hovedstad.

Neymar spillede op til Dortmunds Emre Can, da de to klubber tidligere på måneden mødtes i Champions League. Foto: HANDOUT via www.imago-images.de/Ritzau Scanpix
Neymar spillede op til Dortmunds Emre Can, da de to klubber tidligere på måneden mødtes i Champions League. Foto: HANDOUT via www.imago-images.de/Ritzau Scanpix

Der har været lidt for mange historier om eskapader uden for banen, og Neymar har også haft problemer med altid at møde op til tiden.

Det fik sidste sommer Paris-sportsdirektør Leonardo til at sige, at Neymar kunne forlade PSG, hvis der kom et tilbud, der passede alle.

Barça lurede i kulissen, men Paris’ ønske om ca. 1,5 mia. kr. var for meget for dem, og Neymar måtte blive i sit guldbur i Frankrig.

Ifølge Diario Sport har Neymars repræsentanter nu selv rakt ud til FC Barcelona for at bekræfte, at Neymar er klar til gøre, hvad der kræves, for at skiftet til catalonierne kan blive en realitet.

Neymar er klar til at presse på og også æde en lønnedgang for at få sin vilje. PSG har da også sænket prisen på ham betragteligt, så den nu skulle være 1,1 mia. kr.

Neymar-lejren og Barcelona kan også tænkes at udnytte en paragraf i FIFA’s regler.

Neymar vil til sommer være tre år inde i sin kontrakt med Paris og håber at kunne slippe ud af den - eventuelt med hjælp fra den internationale sportsdomstol, CAS, der i givet fald skulle afgøre, hvor meget Paris Saint-Germain skal have i kompensation.

Spørgsmålet er dog, hvilke konsekvenser den igangværende coronakrise får for Neymars ønske og Barcelonas evne til at kunne betale en kæmpe transfer.

De drømmer om MSN i FC Barcelona. De tre sydamerikanere Messi, Suárez og Neymar var forrygende sammen. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
De drømmer om MSN i FC Barcelona. De tre sydamerikanere Messi, Suárez og Neymar var forrygende sammen. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Man vil meget gerne genforene Lionel Messi, Luis Suárez og Neymar, og med sine 28 år har brasilianeren stadig flere gode år i sig, men økonomien er en udfordring.

FC Barcelona er antalsmæssigt presset i front og hentede i februar derfor Martin Braithwaite, efter transfervinduet ellers var lukket.

Ender Neymar igen i FC Barcelona, vil det naturligvis ramme vestjydens muligheder for spilletid.

Neymar var i FC Barcelona fra 2013 til 2017 og vandt mesterskabet to gange og Champions League en gang med storklubben.

Se også: Danske spillere sendt hjem uden løn

Se også: Krisen rammer: Selskab bag FCK suspenderer forventninger

Tidligere i marts blev der gjort rent på stadion i Napoli. Fodbolden i landet er lukket ned, men nu vil napolitanerne træne igen fra på onsdag, lyder det fra Serie A-klubben. (Arkivfoto) Foto: Ciro De Luca/Reuters Italiensk fodbold - 21. mar. 2020 - kl. 10:53 Raser over klubbers plan: - Det er farligt

Åge Hareide fik ikke lov at sætte punktum som dansk landstræner. Nordmanden går glip af EM. Foto: Jens Dresling Sport og Spil EM er udsat: Her er vinderne - og de store tabere

58 kommentarer
Vis kommentarer