Det så du ikke på TV: Pique gik amok efter slutfløjt

Barcelonas Gerard Pique følte sig snydt i kampen mod Villarreal, og det fik La Liga-boss Javier Tebas, der er Real Madrid-fan, at høre efter kampen

FC Barcelonas Gerard Piqué skummede af raseri under søndagens opgør mod Villarreal. Foto: TV3 Sport
FC Barcelonas Gerard Piqué skummede af raseri under søndagens opgør mod Villarreal. Foto: TV3 Sport

Barcelona halter efter Real Madrid og Sevilla i den spanske La liga, og søndag aften smed catalanerne igen point, da det blev til 1-1 ude mod Villarreal.

De forsvarende spanske mestre blev reddet af et konge-frispark fra Lionel Messi, men alligevel følte Barcelona-spillerne sig snydt for sejren, idet dommeren overså et klokkeklart straffespark i anden halvleg, da Villarreals Bruno Soriano rodede rundt i feltet og parerede en afslutning med hånden.

Se Barcelona blive snydt for et straffespark øverst i artiklen.

Pointtabet blev for meget for Barcelonas forsvarsstjerne Gerard Pique, der efter kampen lod frustrationerne bryde ud i lys lue.

Ifølge blandt andre avisen Daily Mail råbte Barcas forsvarsgeneral op imod VIP-boksen, hvorfra præsidenten for La Liga, Javier Tebas, overværede opgøret.

- Så du det? Ja, dig, dig!, skulle Barca-forsvareren have råbt mod Tebas, der tidligere har meldt ud, at han trods sit job som præsident for La Liga, har en forkærlighed for Real Madrid.

Se Pique rase mod La Liga-bossen her:

Efter kampen fortrød Gerard Pique ikke sin handling, da han blev spurgt om episoden af medierne.

- Jeg står stadig ved min holdning, og hver eneste uge bliver min pointe bevist. I dag (i går, red.) var der to klare straffespark mod os, som ikke blev dømt, sagde Pique.

Efter pointtabet mod Villarreal er Barcelona et point efter Sevilla, mens Real Madrid topper La Liga fem point foran Barcelona. Ronaldo og co. har endda spillet en kamp færre end rivalerne.

48 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere