For mange bliver han regnet for verdens bedste fodboldspiller og et symbol på FC Barcelona.
Lionel Messi har da også kontrakt med de spanske mestre til 2021, men det betyder ikke nødvendigvis, at han bliver der så længe.
Det er spanske El Pais, der har undersøgt kontrakten.
Og det har kastet lys over en ny detalje i den.
I Messis kontrakt er der indskrevet en klausul, der hedder, at han kan forlade klubben, hver gang kalenderen siger 30. juni, altså efter hver sæson.
Slår Messi: Barça-komet er den yngste i 78 år
Andre klubikoner som Andrés Iniesta, Xavi og Carles Puyol har haft den samme klausul, som Messi har nu.
Klausulen giver et frirum, så man ikke er bundet til at blive hele kontrakten ud.
Det er særligt den mulighed, der tiltaler Messi, der ikke har ønsket at binde sig alt for længe.
Denne detalje vidner også om det loyale bånd, der er mellem argentineren og den spanske klub.
Barca er villige til at strække sig langt for Messi, der har givet klubben så meget, ligesom Messi er loyal over for den klub, der gjorde hans karriere mulig.
Klubben arbejder dog ifølge præsident Josep Bartomeu på en forlængelse af kontrakten.
Den 32-årige stjerne har tidligere luftet idéen om at tage tilbage til Argentina og spille for den klub, han tørnede ud for som dreng.
Før Messi kom til FC Barcelona var han nemlig tilknyttet Newell's Old Boys.
16-årig skifter navn til Lionel Messi
Barca behøver nok ikke frygte, at et skifte er et nært forestående.
Klubkaptajn Messi havde sig i sidste sæson en fornem individuel sæson, som han også er blevet hædret for.
Ved lodtrækningen til Champions Leagues gruppespil blev han også kåret som 'Sæsonens bedste angriber' af UEFA.
Han er ligeledes nomineret til årets mål, den såkaldte Puskas pris.
Messi har endnu til gode at spille for Barca i denne sæson, efter han blev skadet i sæsonoptakten.
Han ventes dog klar igen snarest.