Diego Simeone får karantæne: Ude resten af sæsonen

Atlético Madrid må undvære træner Diego Simeone i resten af denne sæsons kampe i La Liga.

Atlético Madrids argentinske manager Diego Simeone må ikke opholde sig på sidelinjen i resten af La Liga-sæsonen. (Foto: AP)
Atlético Madrids argentinske manager Diego Simeone må ikke opholde sig på sidelinjen i resten af La Liga-sæsonen. (Foto: AP)

Diego Simeone blev bortvist i Atlético Madrids seneste kamp i La Liga, da der blev kastet en bold på banen fra Atléticos bænk midt i kampen mod Malaga, der var på vej mod et kontraangreb. Nu har Simeone fået sin straf af det spanske fodboldforbund.

Diego Simeone er således blevet tildelt en karantæne på tre spilledage, hvilket betyder, at træneren kommer til at sidde ude i resten af sæsonens kampe i La Liga.

Se også: Atlético-back sammenligner sin klub med Leicester

Det er et kritisk tidspunkt for Atlético Madrid at undvære sin træner. Holdet ligger lige nu på en delt førsteplads med samme pointsum som FC Barcelona, der dog har en bedre målforskel.

Simeone kan dog godt medvirke i Atlético Madrids kampe i Champions League. Derfor er han også på sidelinjen i aftenens kamp mod Bayern München.

Se også: Usympatisk træner bortforklarer: Lille dreng er bødlen

23 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere