Dommen står ved magt: Storklub må ikke hente nye spillere

Appellen til CAS er blevet afvist - Atlético Madrid må tidligst til vinter forstærke sig med nye spillere

Atlético Madrid fortsætter efter sommerferien med sin nuværende trup - skriver man på sin hjemmeside efter CAS' dom torsdag. (Foto: AP)
Atlético Madrid fortsætter efter sommerferien med sin nuværende trup - skriver man på sin hjemmeside efter CAS' dom torsdag. (Foto: AP)

Dommen står ved magt.

Atlético Madrid, én af Europas mest dominerende fodboldklubber de seneste sæsoner, er spærret fra at købe nye spillere i indeværende transfervindue.

Det er netop blevet besluttet ved den internationale sportsdomstol, CAS, i schweiziske Lausanne.

Atlético havde appelleret FIFA’s dom, som klubben havde fået efter at have forbrudt sig mod reglerne om at tegne kontrakter med unge spillere under 18 år.

Men det havde den spanske storklub ikke held med. Og dermed må man først igen til januar købe ind.

Uretfærdig dom
Det er man i den spanske hovedstad ikke videre begejstret for.

- Dommen er uretfærdig og skaber uoprettelig skade på vores klub, skriver man blandt andet på sin hjemmeside.

Og det kan nu vise sig at få interessante konsekvenser.

For hvilken betydning får det for klubbens franske stjerne, Antoine Griezmann?

Det er efterhånden en offentligt kendt hemmelighed, at han mere og mere står med det ene ben ude af døren – med en billet til Manchester i hånden. Spørgsmålet har i stigende grad været, hvad José Mourinho og co. i United har skulle betale for EM-stjernen.

Fra La Liga til den japanske 2. division. Den kan Nicklas Bendtner alligevel ikke stikke, men det var hvad Michael Laudrup gjorde i sommeren 1996. Foto: Claus Lunde Sport og Spil Chokeret over Bendtners valg? Her er ti andre gakkede danske transfers

Men hvis Atlético ikke kan gå ud og bruge de 600-700 millioner kroner, der kunne komme ind for salget, er det spørgsmålet, om man er interesseret i at sælge.

- Jeg venter og ser, hvad klubben gør. Det kommer an på handlerne. Jeg er ikke klar over, om de forstår det, men spillere, medierne, min familie ved, at jeg kan lide at vinde, vinde trofæer, sagde han for nylig.

Og selvom Atlético i den grad har domineret såvel spansk som europæisk fodbold de seneste år, har det været småt med titler, siden Griezmann skiftede fra Real Sociedad i sommeren 2014, hvor Atlético netop havde vundet sit seneste mesterskab.

Fuld tiltro til den nuværende trup
Super Copaen i august 2014 er eneste trofæ, han har løftet i sine tre sæsoner. To gange har han stået i en Champions League-finale – begge gange som taber overfor rivalerne fra Real Madrid.

Læg dertil at Griezmann sidste sommer tabte EM-finalen med Frankrig -  igen til Cristiano Ronaldo i øvrigt og dennes portugisiske tropper.

I denne sæson er Griezmann og Atlético for tredje sæson i træk sluttet som nummer tre i La Primera División.

I sin meddelelse på hjemmesiden sender Atlético en hilsen, der meget vel kan være møntet på netop Griezmann:

- Vi har fuld tiltro til vores nuværende trup, der har sikret sig direkte adgang til Champions League for femte sæson i træk. Klubben har spillernes og trænerstabens dedikation og vilje til at fortsætte på samme niveau næste sæson.

- Sammen, hold, klub og fans, vil vi fortsætte kampen for vores mål, skriver Atlético Madrid.

Paul Pogba og co. vandt Europa League og er derfor med i næste sæsons Champions League. Foto: AP Sport og Spil Det store Premier League overblik: Her skal Manchester United handle

20 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere