Dommertække afsløret: Sådan er Barcelona snydt for førstepladsen

Det spanske medie Mundo Deportivo har lavet en større analyse af Barcelonas og Real Madrids kampe, som viser, at Barcelona er blevet snydt for førstepladsen. I hvert fald, hvis man ser på kampe, hvor mål er blevet uberettiget underkendt eller godkendt i begge holds kampe

Barcelona er angiveligt blev snydt i en grad, at de burde ligge nummer ét i La Liga. Det viser en større analyse af kampene. Foto: AP/Alvaro Barrientos.
Barcelona er angiveligt blev snydt i en grad, at de burde ligge nummer ét i La Liga. Det viser en større analyse af kampene. Foto: AP/Alvaro Barrientos.

Der er altid 'krig' mellem Barcelona og Real Madrid i kampen om La Liga. Oftest på banen. Men nu er en ny under opkog uden for den grønne slagmark.

For det spanske medie Mundo Deportivo mener efter en større analyse af de første 19 runder af La Liga, at Barcelona er blevet snydt for førstepladsen i La Liga. Helt konkret bygger Mundo Deportivos konklusion på en undersøgelse af, hvordan både Barcelona og Real Madrid uberettiget har fået enten underkendt eller godkendt mål, som har afgjort kampe.

Og gør man det regnskab op på plus/minus-siden, så har Barcelona ifølge mediet fire point til gode i forhold til rivalen fra hovedstaden.

Sådan blev Madrid favoriseret
Første gang Barcelona blev 'snydt' og rivalen favoriseret, hvis man altså skal tro Mundo Deportivo, var i anden spillerunde.

Her vandt Real Madrid ude med 2-1 over Celta Vigo med Daniel Wass og Pione Sisto. Men et mål af Alvaro Morata burde måske aldrig være godkendt, da der var offside på det. Dermed fik de tre i stedet for ét point.

TV: Se højdepunkter fra den kamp her

I runde fire var Real Madrid på besøg i Espanyol. Her vandt Real Madrid godt nok med 2-0, men ifølge Mundo Deportivo blev Espanyol klart snydt for to straffespark. Først da Sergio Ramos angiveligt nedlagde Sidnei i feltet uden dommerens fløjte lød, og senere da Pepe angiveligt nedlagde Baptistao.

TV: Se målene fra Real Madrids 2-0 sejr herunder


Samtidig mener mediet, at Ramos i det første tilfælde skulle have haft sit andet gule kort og dermed være sendt ud.

I 19. spillerunde vandt Real Madrid med 2-1 ude over Malaga. Men også her var den tilsyneladende gal, hvis man skal tro Mundo Deportivo. Sergio Ramos' mål i opgøret skulle ikke have været anerkendt, da det ifølge mediet blev scoret i en klar offside-position.

Det betyder, at Madrid i alt har fået otte point på unfair vis, mener det Barcelona-baserede medie.

TV: Se begge Ramos-kasser i klippet herunder og bedøm selv

Sådan blev Barcelona snydt
Barcelona er angiveligt blevet snydt i otte kampe i La Liga, hvoraf det 'kun' har haft indflydelse på resultatet i tre af dem.

I syvende spillerunde vandt Celta Vigo hjemme med 4-3 over Barcelona, men Neymar blev snydt for et straffespark, og det kunne derfor have ændret resultatet, mener mediet.

TV: Se alle målene i det forrygende målorgie her

Den var også gal i 12. spillerunde. Her spillede Barcelona 0-0 hjemme mod Malaga, men Gerard Piqué blev snydt for et mål, som fejlagtigt blev underkendt for offside.

TV: Du kan se højdepunkterne fra Barcelonas målløse kamp mod Malaga herunder

Til gengæld erkender Mundo Deportivo, at Barcelona tyvstjal sejren mod Real Sociedad i 13. spillerunde. Her fik Sociedad helt fejlagtigt underkendt en scoring, som burde have sikret dem sejren.

TV: Se scoringen, der burde være godkendt

Alt i alt betyder det regnskab, at Barcelona er blevet snydt for fire point indtil videre. Og med Real Madrids otte point på ureel vis ville give Barcelona et fire points forspring ned til Madrid.

Dog har Madrid én kamp i hånden i forhold til Barcelona.

Med forbehold
Når alt kommer til alt, skal man have in mente, at Mundo Deportivo er en Barcelona-baseret avis, som derfor kan have en vis interesse i at tale Barcelona op og Real Madrid ned.

Det vil sige, at de måske fokuserer mere på, hvad der går Barcelona imod end omvendt.

Samtidig er det slet ikke sikkert, at de straffespark, der ikke er blevet tilkendt Barcelona, ville have udløst scoringer og dermed point. Og omvendt. Det er slet ikke sikkert, at modstanderne ville have scoret på de straffespark, de ikke fik mod Real Madrid.

Derfor er en en hypotetisk analyse, som ikke nødvendigvis ville give klare svar på det ene eller andet.

Se også: Stor ros til Real-bødlen Wass

Se også: Dansk pragtkamp! Wass pokal-sænkede Real Madrid

Se også: Her er billedet, der får United-fans til at slikke sig om munden

Se også: Desværre piger: Nu vil Cristiano Ronaldo giftes

64 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere