Drama: Nu er han anholdt

Tidligere Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu og flere Barca-bosser er blevet anholdt

Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Tidligere FC Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu, hans tidligere højre hånd Jaume Masferrer, klubbens juridiske chef, Roman Gomez Ponti, og klubbens nuværende administrerende direktør, Óscar Grau er mandag blevet anholdt. Det skriver Marca.

Det sker i forbindelse med, at det spanske politi har ransaget FC Barcelonas stadion mandag for at finde yderligere information på 'Barca-gate'.

En sag, der breakede sidste år, om at blandt andet Bartomeu skulle have betalt firmaer for at orkestrere smædekampagner mod klubbens egne spillere på sociale medier.

Her var især stjernerne Lionel Messi og Gerard Pique angiveligt i sigtekornet for kampagnen, fordi de ikke var på god fod med Bartomeu, men også to duellanter til at blive Bartomeus efterfølger Victor Font og Joan Laporta skulle angiveligt være blevet svinet til på især Twitter og Facebook som en del af den her kampagne.

Klubben afviste i sin tid alle anklager, og en revision rensede klubben for ansvar i sagen, men det virker til, at politiet har en anden opfattelse.

Bartomeu gik af som præsident i oktober sidste år, og anholdelsen kommer på et vildt tidspunkt for storklubben, der skal vælge Bartomeus efterfølger som præsident søndag 7. marts.

Det er flere gange blevet dokumenteret, hvor dårligt et forhold ham og Messi havde til hinanden.

FC Barcelonas præsident træder tilbage

Det var ifølge Messi hovedårsagen til, at han ville skifte væk fra klubben i sommeren 2020.

Senest har Messi mistænkt Bartomeu for at være manden, der lækkede hans kontrakt til offentligheden.

Lønnen lækket: Messi mistænker fem

Suarez stadig rasende på Barcelona