Dramatisk afslutning koster Atlético dyrt

Diego Simeone så rødt, og Levante fik et sent straffespark, da holdet spillede 2-2 med Atlético Madrid

Diego Simeone blev bortvist, da Atlético Madrid tabte point. Foto: Jose Jordan/Ritzau Scanpix
Diego Simeone blev bortvist, da Atlético Madrid tabte point. Foto: Jose Jordan/Ritzau Scanpix
Følg Spansk fodbold

Atlético Madrid var torsdag aften involveret i en højdramatisk kamp i La Liga.

Foran 2-1 mod Levante styrede de forsvarende spanske mestre mod sejren, men mod slutningen faldt korthuset sammen.

Først blev Atlético-træner Diego Simeone bortvist for at have brokket sig, og kort efter fik Levante et straffespark efter et VAR-gennemsyn.

Dommer Pablo Gonzalez Fuertes vurderede, det var strafbart, da en Atlético-spiller ramte bolden med armen i feltet.

Det efterfølgende straffespark udnyttede Enis Bardhi til at udligne fra 11-meterpletten for anden gang i kampen.

Halter en anelse
Og som om det ikke var nok, fik Levantes Rober Pier efter slutfløjtet sit andet gule kort for at vise sin utilfredshed med dommeren.

Atlético Madrid havde taget føringen to gange.

Tilbagevendte Antoine Griezmann bragte gæsterne på 1-0 efter 12 minutter, og efter Bardhis første mål bragte Matheus Cunha Atlético på sejrskurs for anden gang med et kvarter igen. Men det rakte ikke til sejr.

Pointtabet betyder, at Atlético Madrid med 19 point halter en anelse efter i den tætte topstrid.

Real Sociedad fører den bedste spanske fodboldrække med 24 point efter en sejr på 2-0 over Celta Vigo torsdag. Baskerne forfølges af trioen Real Madrid, Sevilla og Betis, som hver har 21 point.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.