Dropper æresport for Real: Derfor nægter Barcelona

Barcelona har gjort det før, men denne gang nægter klubben at lave æresport for Real Madrid efter de vandt VM for klubhold. Det slår en af klubbosserne fast

Efter Real Madrids finalesejr ved VM for klubhold sendte Cristiano Ronaldo et ønske om, at Barcelona skulle lave en æresport for dem ved den forestående El Clasico.

Det kan han dog godt glemme alt om, slår Guillermo Amor fra Barca-ledelsen fast.

Det skriver den spanske sportsavis Marca.

Efter Barcelonas sikre sejr på 4-0 over Deportivo La Coruña søndag blev han spurgt ind til, hvorvidt man ville se en æresport for Real Madrid, men sådan kommer det ikke til at gå, når rivalerne går på banen på lørdag.

- I den her klub laver vi æresport, hvis vi også selv har været med i den turnering, der er blevet vundet. Og det er jo ikke tilfældet i denne situation, lyder det fra Amor, der selv spillede for klubben i de gyldne 1990'ere under Johan Cruyffs i en lang årrække.

Messi, Ronaldo og co. tørner sammen lillejuleaften i El Clásico. Foto: All Over Press
Messi, Ronaldo og co. tørner sammen lillejuleaften i El Clásico. Foto: All Over Press


Det er nu ikke fordi, Barcelona aldrig har lavet en æresport for Real Madrid. I 2008 skete det i en Clasico-kamp, da catalanerne hyldede Real Madrid for at vinde det spanske mesterskab.

Kampen mellem Real Madrid og Barcelona - som altså bliver uden en æresport - spilles lørdag klokken 13, og den bliver sendt direkte på Eurosport 2, så underholdningen på lillejuleaften skulle være på plads.

Se også: Real truer fansene: 'I er ikke velkomne!'

Se også: Ung dansker knuste Real: Han er den næste store

Se også: Vil spille med Eriksen: God nok til Barça og Real

33 kommentarer
Vis kommentarer