Lad være med at skrive en biografi, hvis du ikke afslører noget, som folk ikke vidste om dig i forvejen.
Nicklas Bendtner levede op til denne læresætning, tennislegenden Andre Agassi gjorde i en af de allerbedste sportsbiografier, der er skrevet, og Wesley Sneijder holder tilsyneladende heller ikke igen i sin nye bog.
Uddrag fra den nu 36-årige hollænders biografi lægger internettet ned med sine farverige beskrivelser af, hvordan hans vilde livsstil kostede ham karrieren hos Real Madrid og to ægteskaber.
Sneijder var 23 år gammel og et af europæisk fodbolds mest lysende talenter, da han i 2007 skiftede fra Ajax Amsterdam til Real Madrid.
Penge og rampelys har ødelagt mange fodboldtalenter, og det samme var ved at ske for Sneijder.
Hans tre år som galactico blev aldrig den ventede succes, før karrieren fortsatte hos blandt andre Inter og Galatasaray.
Største hindring var hans egen livsstil, afslører hollænderen i bogen.
- Jeg var ikke klar over, at skiftet til Real også betød, at jeg flyttede ind i Madrids natteliv, skriver han ifølge Daily Mail.
- Jeg blev suget ind i det. Jeg var ung. Jeg nød successen og elskede opmærksomheden.
- Jeg tog ikke ikke stoffer, men jeg drak sprut og havde en rock and roll-livsstil som en af stjernerne fra Real Madrid. Alt, hvad jeg lavede, blev fejet ind under gulvtæppet.
- Selv når jeg var total stiv, tågede rundt i gaderne og brugte tusindvis af euro for at betale for drinks på hvert sted.
Arsenal-legenden: Drak tequila og champagne til jeg væltede over tre borde
- Jeg var svag og viste ingen modstand. Jeg lod folk behandle mig som en stjerne. Der var altid en holdkammerat med mig fra Real Madrid - som regel var det Guti.
Sneijders første kone, Ramona Streekstra, skred på grund af det vilde festliv.
Alkoholen spiller også en rolle i, at han sidste år efter ni års ægteskab brød med Yolanthe Sneijder-Cabau.
- Jeg var ikke klar over, at min bedste ven var vodkaflasken, konstaterer han.
Artiklen fortsætter under billederne ...
Svines i Real-stjernes biografi: Messi var falsk
Stjernens druk og depression: 10 fadøl før vodkaen
- Andre gjorde mig opmærksom på det. Ruud van Nistelrooy sagde det, Arjen Robben sagde det. De lagde pres på og sagde, at jeg skulle Wesley Sneijder indstillede sin karriere sidste år efter en afsluttende sæson hos Qatar-klubben Al-Gharafa.
Han vandt La Liga med Real Madrid i sin første sæson, men oplevede størst succes efter skiftet til italiensk fodbold. Sammen med Inter triumferede han i Serie A, Champions League og VM for klubhold.
Yngste nogensinde: Slog 81 år gammel rekord