Efter balladen i Barcelona: Her er eksperternes dom

Bliver Ernesto Valverde i FC Barcelona efter denne sæson. Det vurderer tre eksperter i spansk fodbold over for Ekstra Bladet

Valverde har været kritiseret for ikke at spille Barcelona-fodbold, men de gode resultater har holdt den værste kritik væk. Altså lige ind til nederlaget mod AS Roma i Champions League-kvartfinalen.

Ifølge flere spanske medier stod den spanske træner over for en fyring, hvis det ikke lykkedes FC Barcelona at vinde Copa del Rey i weekenden.

Vi har forholdt tre eksperter med stort kendskab til spansk fodbold til rygterne om FC Barcelona-trænerens fremtid i den catalanske storklub, og de er ikke i tvivl.

En eftertænksom Valverde overvejer formentlig, om han har lyst til at forsætte hos FC Barcelona, når hans kontrakt udløber efter næste sæson. Foto: Paul White/AP
En eftertænksom Valverde overvejer formentlig, om han har lyst til at forsætte hos FC Barcelona, når hans kontrakt udløber efter næste sæson. Foto: Paul White/AP
 

Luna Christofi - Reporter hos TV3 Sport med udgangspunkt i Spanien.

- Det tror jeg ikke. Jeg kan ikke forestille mig, at han ikke er der efter sommerferien. Det er ikke optimalt, at man ryger ud til et Roma-hold, som i de flestes øjne ikke er et hold, som man skal ryge ud til i Champions League, men jeg tror, stormen lægger sig efter pokalsejren, og Valverde bliver.

Morten Glinvad - Fodboldkommentator hos Kanal 5 og 6'eren.

- Jeg ved ikke, hvor meget jeg tør lægge i de her skriverier, der har været om den her krise mellem ham og ledelsen, men det vil overraske mig meget, hvis han ikke fortsætter næste sæson.

- Jeg tror også, at spillernes opbakning til ham betyder noget. Han er ganske respekteret, så det vil komme bag på mig, hvis præsidenten bytter ham ud.

Jonas Schwartz - Fodboldkommentator hos TV3 SPORT.

- Jeg tror, han bliver, det er jeg overbevist om. Men jeg kan sagtens forestille mig, at man måske vælger at få en ny sportsdirektør. Robert Fernandez sidder mere løs i sadlen, tror jeg, og det vil give mindre støj at fyre ham.

Sandsynligheden for at Ernesto Valverde bliver fyret er ikke så stor, vurderer de eksperter, som Ekstra Bladet har snakket med. Foto: Manu Fernandez/AP
Sandsynligheden for at Ernesto Valverde bliver fyret er ikke så stor, vurderer de eksperter, som Ekstra Bladet har snakket med. Foto: Manu Fernandez/AP
 

I Ernesto Valverdes første sæson i FC Barcelona har der været kritik af hans spillestil, men den kritik har været unuanceret ifølge eksperterne.

Morten Glinvad - Fodboldkommentator hos Kanal 5 og 6'eren.

- Det handler meget om spillestilen, og det Barcelona-hold, som man har set i denne sæson, er et stykke fra den spillestil, som man plejer at se. Og så er det sådan, at lige så snart man oplever lidt tilbagegang, så begynder man at stille spørgsmålstegn ved, om træneren er en typisk Barcelona-træner.

- Men når det er en anden måde, der bliver spillet på, og det er nogle andre typer, der er på holdet, så er spørgsmålet, om man overhovedet kan forlange, at det hold, han har nu, skal spille den klassiske 4-4-3.

Jonas Schwartz - Fodboldkommentator hos TV3 SPORT.

- Det er ikke kun Valverde, der er til diskussion. Det er sportsdirektøren, Robert Fernandez, som tegner butikken, og han har jo skudt forbi en del gange. Nogle mener stadig, Dembélé var et dyrt panikkøb.

FC Barcelona er ubesejrede i La Liga efter 33 kampe, og det er trods alt kun nederlaget til AS Roma i Champions League, der giver ridser i lakken. Foto: Tony Gentile/Ritzau Scanpix
FC Barcelona er ubesejrede i La Liga efter 33 kampe, og det er trods alt kun nederlaget til AS Roma i Champions League, der giver ridser i lakken. Foto: Tony Gentile/Ritzau Scanpix

Luna Christofi - Reporter hos TV3 Sport med udgangspunkt i Spanien.

- Han har gjort det, han kunne med det materiale, han har. Det er nok hans måde at sige, at truppen ikke er så komplet, som den skal være for at spille med i tre turneringer på en gang.

- Men man kan vende det om og spørge, om Valverde skulle have sparret nogle spillere i pokalkampene. Det er nemt at være bagklog.

Alle tre eksperter er enige om, at Ernesto Valverde har gjort det godt, og nedenfor kan du se deres vurdering af hans første sæson i spidsen for FC Barcelona.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.


Se også: Kold luft i Barcelona: Nu vil træneren væk!


Se også: Barcelona-træner undskylder CL-exit: Det er smerteligt

Se også: Vrissen Zidane nægter at hylde Barcelona

5 kommentarer
Vis kommentarer