Efter operation: Beskederne vælter ind

Martin Braithwaite har delt et optimistisk billede fra sygesengen, og nu vælter det ind med reaktioner

Braithwaites knæskade er skrækkeligt timing for både ham og Barcelona, lyder det fra sportschef Allan Olsen.

Allan Olsen: Braithwaites knæskade er skrækkeligt timing for både ham og Barcelona

Martin Braithwaite er blevet opereret for sin knæskade, og nu er der kun en vej: Tilbage på benene og ind på banen.

Men den danske landsholdsspiller må væbne sig med lidt tålmodighed, men heldigvis er der god opbakning fra fans, holdkammerater og konen Anne-Laure.

- Tak for alle beskederne og støtten. Tunnelsyn, skriver Barcelona-angriberen, der altså vil kæmpe med alt, han har, for at komme tilbage og hjælpe holdet i den svære periode.

Da Braithwaite delte billedet fra hospitalet fik han et hav af kommentarer til billedet, der i skrivende stund har godt en kvart million likes.

- Selv i hospitalstøj ser du sexet ud, skriver konen, hvorefter Braithwaite svarer med en 'græder af grin'-emoji. Den troede han åbenbart ikke helt på.

Barcelona-stjernerne Frenkie de Jong, Samuel Umtiti, Sergio Busquets er blandt de aktive spillere, der ønsker det bedste til esbjergenseren.

- God bedring, brormand, skriver den tidligere Barcelona-skarpretter Patrick Kluivert.

Det er i øvrigt ti år siden Baraitwaite sidst havde en alvorlig skade. Dengang spillede han i Esbjerg og missede et helt forår.

Til gengæld nåede han i perioden at være på gaden for at dele EfB-billetter og autografer ud sammen med Jesper Lange.

Forvent ikke nødvendigvis lignende scener ude foran Camp Nou ....

Ekstra Bladet besøgte for to år siden Braithwaite i Spanien - læs med her:

Hjemme hos Braithwaite: Folk forveksler selvtillid med arrogance