Annonce:
Annonce:

Eks-Barça-præsident slipper for fængsel

Sandro Rosell, der er tidligere præsident for Barcelona, er blevet frikendt for skattesvindel og slipper dermed for en lurende fængselsstraf

Annonce:
Følg Fodbold

Der bliver ingen fængselsstraf i denne omgang til Sandro Rosell.

Den tidligere præsident for fodboldklubben Barcelona var ellers under anklage for skattesvindel, efter at han i 2012 angiveligt skulle have snydt den spanske stat for et beløb på 1,7 millioner kroner.

Rosell har gennem de seneste fire år bedyret sin uskyld, og den endelige høring i sagen, der foregik 12. september, mundede torsdag ud i, at Rosell blev frikendt.

Anklagemyndigheden havde ellers nedlagt påstand om fængsel på to år og ni måneder samt en bøde på 2,25 millioner kroner, fordi Rosell havde benyttet et selskab under ledelse af sig selv til at indkræve honorarer for diverse ydelser og dermed skabt sig en fiktiv skattefordel.

Men den påstand købte retten i Barcelona altså ikke og frikendte Sandro Rosell for anklagerne.

Annonce:

Det med at være i fængsel er ellers noget, Rosell ved en del om. I 2019 blev han i sidste ende også frikendt i en større sag om hvidvaskning af 150 millioner kroner, men først efter at have været fængslet i knap to år.

Sandro Rosell var præsident i FC Barcelona fra 2010-2014, efter at han i 2003 kom til klubben. Først som rådgiver for den nyvalgte præsident Joan Laporta og fra 2005 som vicepræsident med ansvar for det sportslige.

De to ragede dog uklar, og Rosell tog sin afsked kort efter - men vendte tilbage til det førstkommende præsidentvalg, hvor han stillede op mod Laporta og vandt.

Han genvandt positionen fire år senere, men måtte kort derefter gå af, da han blev undersøgt for underslæb i forbindelse med rekordkøbet af Neymar fra den brasilianske klub Santos året forinden.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Løvernes nye konge: Temperament, taktik og verbale tæsk

Slagter tv-kommentator: Han har ingen indsigt

Afslører detaljer fra morgenmøde

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: