Ekspert: Enrique forlader Barcelona

Spansk fodboldekspert tror, at Barcelona skal have ny træner efter sommerferien

Sædet under FC Barcelonas cheftræner Luis Enrique er så småt begyndt at blive varmt, mener den spanske fodboldekspert Guillem Balague. Foto: All Over Press
Sædet under FC Barcelonas cheftræner Luis Enrique er så småt begyndt at blive varmt, mener den spanske fodboldekspert Guillem Balague. Foto: All Over Press

Efter det pinlige 4-0-nederlag til Paris Saint-Germain i Champions League sidste uge og den snævre 2-1-sejr på hjemmebane mod bundholdet Leganés, er spekulationerne om træner Luis Enriques' fremtid blomstret op.

Nu melder en af de mest anerkendte eksperter i spansk fodbold sig på banen, og han har en melding til alle de FC Barcelona-fans, som snakker om, hvem der er den næste, der skal føre FC Barcelona til store titler.

Ifølge Guillem Balague, der følger den spanske liga tæt, vil Luis Enrique forlade klubben til sommer. Allerede før kampen mod det franske storhold kunne Luis Enrique vælge, om han ville skifte klub eller ej. Barcelona ønskede i udgangspunktet at beholde ham. Men nu er situationen ændret, og Barcelona-ledelsen har indset, at der er flere centrale nøglespillere på holdet, der ikke ønsker, at Enrique skal blive på posten, sagde Guillem Balague til Sky Sports News.

- Derfor har bestyrelsen lavet en liste over potentielle kandidater, der kan erstatte Luis Enrique. Ingen i medierne har fået adgang til den liste, så det er umuligt at sige, hvem der bliver den næste træner for FC Barcelona, lød det fra den spanske ekspert.

Foto: AP
Foto: AP
 

FC Barcelona ligger lige nu på andenpladsen i La Liga med 51 point et point efter Real Madrid, som dog har spillet to kampe mindre end rivalerne.

Den 8/3 tager FC Barcelona imod Paris Saint Germain på Camp Nou i returkampen i Champions League. En kamp catalanerne skal præstere deres bedste i for at rette op på det tidligere nederlag på 0-4 på Parc des Princes i Paris, hvis ikke det skal blive til et uhørt til Champions League-exit for det sejrsvante cstorhold.

I ligaen skal Enriques tropper i aktion igen på søndag, når storkampen mod Atletico Madrid venter. Skulle mesterskabet og Champions League-trofæet glippe, har de stadig muligheden for at vinde en titel, når de den 27. maj spiller finale i den spanske pokalturnering mod Alavés.

Se også: Barcelona-træner forstår ikke fansenes buh-råb

Se også: Guardiolas brutale Barca-udmelding: Min tid er ovre

Se også: Hvad skete der - gik Barça-træner amok?

Se også: Barca-træner gik amok: Tre mand måtte holde ham tilbage

28 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere