Eminent Real-stjerne stoppede Wass og co

Alt snak om David de Gea i Real Madrid bør være glemt, efter Keylor Navas' præstation mod Celta Vigo lørdag eftermiddag

Celta Vigo har fået en flot sæsonstart, og det samme har danske Daniel Wass.

Lørdag eftermiddag skulle de dog op mod overmagten, Real Madrid, og her blev det en frustrerende aften for hjemmeholdet, som kæmpede for at holde fast i deres imponerende andenplads i La Liga.

For selvom de havde godt fat på spillet, og kom frem til flere store chancer, så kunne Celta Vigo ikke sparke bolden bag Keylor Navas, som var i en klasse for sig selv med flere store, store redninger.

Real Madrid havde to chancer i første halvleg, og de scorede på dem begge. Cristiano Ronaldo udnyttede et flot oplæg fra Lucas Vazquez efter syv minutter, og Danilo scorede efter 23 minutter til 2-0, efter han havde fået alt for meget plads at lege på i højre siden.

TV: Se Ronaldos mål til 1-0

I anden halvleg var Isco tæt på at gøre det til 3-0, da han bragede et skud på overliggeren.

Celta kom også tæt på den ene gang de faktisk passerede Keylor Navas. Her stod Marcelo dog på mållinjen og clearede bolden.

Gustavo Cabral fik i det 57. minut sit andet gule kort, da han brokkede sig over et Real-frispark, og derfra blev det endnu mere op ad bakke for Celta.

TV: Celta bliver reduceret til 10 mand efter brok

Ti minutter senere blev Daniel Wass udskiftet uden at have gjort noget stor væsen af sig. Danskeren fik ellers mulighed for at passere storspillende Navas i målet fra et frispark, men det forsøg nuppede costaricaneren også.

Men trods det røde kort, fik Celta alligevel, hvad de havde fortjent, da de i det 85. minut reducerede til 1-2. Nolito bragede et vidunderdrøn i øverste venstre måhjørne.

Det bragte spænding til sidst i kampen, og svenske John Guidetti fik en stor mulighed for at udlinge, da han fik bolden midt i Reals felt - men den karismatiske angriber missede.

I stedet slog gæsterne sejren fast, da Marcelo i fem minutters overtid scorede til slutresultatet.

De tre point betyder, at Real øger føringen med tre point ned til netop Celta - som kan passeres af tre mandskabet i denne runde, hvis resultaterne går imod dem.

0 kommentarer
Vis kommentarer