Endelig på plads: Real Madrid-stjerne forlænger

Sergio Ramos har forlænget sin kontrakt med den spanske storklub, så han er Real-spiller i fem år endnu

Det er 10 år siden, at fodboldklubben Real Madrid hentede Sergio Ramos hos Sevilla. Nu melder klubben ud, at den holder på den 29-årige forsvarsspiller i fem år mere.

Real Madrid meddeler på sin hjemmeside, at klubben er nået til enighed med sin anfører om en kontraktforlængelse, der holder ham i hovedstadsklubben frem til sommeren 2020.

Se også: Spansk avis: United byder 335 millioner på Real-anfører

Sergio Ramos havde i forvejen kontrakt med Real Madrid frem til sommeren 2017, så der er lagt tre år oveni.

Anføreren blev i sommer ellers sat i forbindelse med et skifte til engelske Manchester United, og på et tidspunkt virkede det som om, at den spanske landsholdsprofil var på vej til Premier League.

De seneste uger har de spanske medier dog hævdet, at Ramos' intention var at blive i Real og forlænge aftalen. Midtstopperen har dog hele tiden haft et krav om at blive en af klubbens bedst betalte spillere ifølge de spanske medier, og det ser altså ud til, at Real-anføreren har fået sit ønske opfyldt efter længere tids forhandlinger.

Se også: Spansk avis: Ramos bliver i Real Madrid

Sergio Ramos har spillet 314 ligakampe for Real Madrid, hvor han blandt andet har været med til at vinde tre spanske mesterskaber og en Champions League-titel.

På landsholdsplan er han noteret for 128 landskampe for Spanien. Han var med til at vinde VM i 2010 og EM i 2008 og 2012.

Ramos har været en af klubbens største profiler i flere sæsoner. Forrige sæson scorede han også en ekstremt vigtigt mål i CL-finalen mod Atlético, da han udlignede dybt inde i overtiden til 1-1. Et mål, der stadig giver hovedpersonen gådehud.

TV: Det fortæller han i videoen herunder:

5 kommentarer
Vis kommentarer