Endelig sagde Xavi det

Martin Braithwaite kan få minutter allerede torsdag aften

Foto: Joan Monfort/Ritzau Scanpix
Foto: Joan Monfort/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Spansk fodbold

I slutningen af august løb Martin Braithwaite ind i en meget besværlig knæskade, der siden har kostet en operation og gevaldig genoptræning.

Barcelona-angriberen er dog meget tæt på at gøre comeback nu, fortæller Barcelona-træner Xavi på onsdagens pressemøde.

- Braithwaite har det rigtig godt, og i morgen (Torsdag, red.) må vi se, om han kan komme med i truppen. Han er en spiller, der kan hjælpe os. Han kan få minutter, lyder det fra klublegenden.

Braithwaite startede sæsonen med brænde de spanske baner af og score to kasser i sæsonens første kamp, hvor han endda også leverede en assist. Dernæst nåede han kun to kampe for storholdet.

Og der er i den grad brug for folk til de offensive pladser, for Barcelona er top-trængte, før de møder deres finalemodstandere fra sidste år, Athletic Club, i Copa del Reys 1/8-finale torsdag aften.

Den danske landsholdsspiller har gode minder fra sidste års turnering, må man sige. I finalen blev det til en knusende sikker 4-0-sejr for pokalturneringens konger, og Braitwaite fik endda et indhop mod slutningen af finalen, efter han i semifinalen mod Sevilla havde den afgørende scoring, der sikrede finale-billetten.

Giver ultimatum
Klubben er ikke kun presset på skadesfronten.

På pressemødet gik Xavi overraskende hårdt ud mod en af Braitwaites konkurrenter til de forreste pladser, nemlig Ousmane Dembele der har kontraktudløb til sommer.

- Klubben har besluttet, at vi må finde en løsning, hvis han ikke vil forlænge. Vi har talt med spilleren og hans agent i fem måneder, og vi kan ikke vente længere.

Med andre ord: Forlæng eller bliv solgt. Barcelona-træneren sagde endda, at han først ville beslutte, om franskmanden skulle rejse med holdet i morgen. Umiddelbart har han dog ikke lyst til at lægge den talentfulde, men komplicerede kreatør i fryseboksen.

- Jeg overvejer ikke at sende ham på tribunen. Han siger, at han vil forlænge, men han skriver ikke under på noget.

Dembeles agent, Moussa Sissoko, har taget afstand fra klubbens metoder og sagt, at den slags pres måske virker mod agenter, der er tættere på klubben, men ikke ham.

Held og lykke med samarbejdet, må man bare sige.

Derudover er Luuk de Jong ude med karantæne, mens Memphis Depay og Ansu Fati er tvivlsomme mod Athletic Club, hvilket også giver håb om at se Braithwaite gøre længe ventet comeback.

DU KAN SE POKALBRAGET MELLEM SIDSTE ÅRS FINALISTER PÅ EKSTRABLADET.DK - KLIK HER FOR ADGANG

Copa del Rey på EB.dk

Torsdag tørner de to største klubber ud i den traditionsrige pokalturnering, og du kan se begge hold i aktion med et abonnement til Ekstra Bladet +.

Kl. 19.00 Elche-Real Madrid

kl. 21.30 Athletic Club - Barcelona

 

Onsdag aften kl. 21 skal Real Sociedad op mod Atletico Madrid, og den kan ligeledes streams via eb.dk.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til 'Agenterne'

Randers-klubikon Mads Fenger bestod i 2017 lægetjekket hos Zulte Waregem. Parterne var enige om en fireårig aftale og Fenger blev i sin nye Zulte-trøje fotograferet til offentliggørelsen af transferen.

Under besøget i Belgien skete der dog noget, der fik Fengers agent, Mads Bach Lund, til at ane uråd.

Lyt til 'Agenterne' her eller på din fortrukne podcastplatform.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind