Enrique: Hvis nogen kan komme tilbage, er det os

Barcelona-træneren tror stadig på, at Barcelona kan komme tilbage mod Athletic Bilbao efter 0-4-nederlaget i den spanske Super Cup

Barcelonas træner virker optimistisk, selv om hans hold fik baskiske bank af Athletic Bilbao i det første af to opgør i den spanske supercup.. (Foto: AP/Alvaro Barrientos)
Barcelonas træner virker optimistisk, selv om hans hold fik baskiske bank af Athletic Bilbao i det første af to opgør i den spanske supercup.. (Foto: AP/Alvaro Barrientos)

Barcelona har lukket fire mål ind i begge de seneste kampe. I den første kamp scorede de dog selv fem efter forlænget spilletid mod Sevilla i den europæiske Super Cup.

Det formåede de ikke mod Athletic Bilbao i den spanske Super Cup. Det blev i stedet til et overraskende stort nederlag på 0-4, som har placeret Barcelona i en rigtig vanskelig situation før returopgøret på mandag.

Men træner Luis Enrique vil ikke afskrive sit hold endnu. Det siger han ifølge spanske Marca.

- Hvis der er et hold i Europa, som kan komme tilbage fra et 0-4-nederlag, er det Barcelona.

Se også: Kæmpe sviner: Barcelonas forsvar stinker igen

- Det er ikke prætentiøst at tænke på et comeback. Det var ikke vores bedste dag på kontoret, men der er stadig en returkamp. Jeg lykønsker Athletic med deres sejr og for atmosfæren, som de skabte til deres fordel. Vi vil forsøge at få et hurtigt mål på mandag foran vores fans, så vi kan give os selv en chance for at vende det rundt, sagde Luis Enrique.

Han indrømmer, at han er bekymret over de mange mål, som Barcelona har lukket ind. Men:

- Det er ikke tid til undskyldninger. Sådan er det, og det kan jeg ikke ændre. Vi skal vente lidt med analysere kampen til bund, indtil vi har hovedet koldt igen. Jeg lavede mange ændringer, fordi det ikke er et tidspunkt på sæsonen, hvor man overlæsser spillerne med spilletid. Min rolle som træner går ud på at træffe beslutninger, og jeg tager det fulde ansvar for ændringerne, når vi havde spillet for tre dage siden, sagde Barcelona-træneren.

0 kommentarer
Vis kommentarer