Er Laudrup allerede ude af kampen til topjob?

Michael Laudrup er ikke blandt de seks trænernavne, der nævnes i Valencias store sportsavis Superdeporte

Michael Laudrup er ikke blandt de navne, der nævnes i den lokale presse som mulig ny træner. Foto: Lars Poulsen
Michael Laudrup er ikke blandt de navne, der nævnes i den lokale presse som mulig ny træner. Foto: Lars Poulsen
Følg Spansk fodbold

Det lød så spændende det hele, da Michael Laudrup onsdag blev bragt i spil som ny træner for storklubben Valencia, der har fået en forfærdelig start med nul point i fire kampe.

Ifølge El Mundo Deportivo var danskeren en af tre kandidater, men måske er danskerens navn ikke så hot, som det lige først blev antaget.

Hos den Valencia-baserede sportsavis Superdeporte nævnes Laudrup ikke med et ord i nyeste artikel fra kort før midnat. I stedet nævnes seks forskellige trænere som afløser for fyrede Pako Ayestarán.

Præcis som hos El Mundo Deportivo så skulle den tidligere Tottenham-manager Andre Villas Boas være på blokken i Valencia sammen med den tidligere Villarreal-træner Marcelino García Toral, men man kigger langt efter Laudrups navn i afstemningen.

Til gengæld står navne som Rubén Baraja, Roberto Mancini, Rudi Garcia og Joaquin Caparrós på listen. Førstnævnte er et tidligere ikon i klubben som spiller, men har ikke den store trænererfaring, som Valencia skulle efterspørge efter tidligere at have forsøgt sig med en uerfaren træner som Gary Neville og derefter at have ladet hans assistent overtage.

Avisen giver mulighed for at stemme på den foretrukne træner, og efter knap 12.000 stemmer er Marcelino det foretrukne valg hos Valencia-fansene med 47 procent af stemmerne.

Afstemning om trænerjobbet i Valencia:

 

Og det er meget heldigt, at det er ham, som fansene kan lide, for ifølge den lokale avis, så har sportsdirektør Garcia Pitarch allerede taget de første skridt for at hente førstevalget Marcelino til klubben. Der skulle således være taget kontakt til spillerens rådgiver Eugenio Botas.

Der er dog et problem med Marcelino, der blev fyret i Villarreal inden sæsonen. Den særlige paragraf 162 i det spanske fodboldreglement peger på, at 'hvis kontraktforholdet mellem klub og træner er løst uden at spille en eneste kamp, så kan træneren ikke arbejde for en anden klub i samme sæson'.

Ifølge Superdeportes oplysninger har sportsdirektør Garcia Pitarch også kaldet Suso dog allerede kontaktet det spanske fodboldforbund og trænerforeningen for at få en dispensation for denne regel, så Marcelino kan tage Valencia-jobbet.

Det er sportsdirektørens opgave af foreslå navne, mens den endelige beslutning om en kommende træner bliver taget af klubejer Peter Lim, og så har Laudrup måske alligevel en chance. I hvert fald har Lim et godt øje til Laudrup, hvis man skal tro TV3 Sport-journalisten Luna Christofi.

Onsdag ville Laudrup ikke gå ind i spekulationer om Valencia-jobbet, men udtalte sig alligevel en smule.

- Det er på samme tid positivt som trist, når man bliver nævnt i forbindelse med et job i fodboldverdenen, når sæsonen er gået i gang, skrev Michael Laudrup i en mail til Ekstra Bladet.

- Positivt fordi man bliver nævnt til et job, som rigtigt mange personer gerne ville have. Man skal huske på, at der kun er 20 af den slags jobs i de fleste fodboldlande. Altså i den bedste række.

- Trist fordi det ofte betyder, at en kollega er blevet fyret fra sit job, hvilket naturligvis er et fagligt nederlag for den person, uanset hvor meget man så får i 'gyldent håndtryk', skriver Laudrup.

Laudrups håb kan være, at førstevalget Marcelino ikke får lov at træne Valencia og derfor søger mod udlandet. Marcelino har således allerede holdt møder med Beijing Guoan fra den kinesiske Super League.

Problemet er bare, at der ifølge Superdeporte er adskillige andre på listen over kandidater, hvor Laudrups navn altså ikke umiddelbart optræder.

Valencia fyrer træneren efter katastrofal sæsonstart

Michael Laudrup efter Valencia-rygte: Både positivt og trist

Spansk medie: Laudrup træner-emne i storklub

Sådan så det ud, da Valencia i december præsenterede Gary Neville som ny træner. Han blev fyret hurtigt, og afløseren er også fyret i storklubben. Foto: AP
Sådan så det ud, da Valencia i december præsenterede Gary Neville som ny træner. Han blev fyret hurtigt, og afløseren er også fyret i storklubben. Foto: AP

Michael Laudrup med Liga Cup-pokalen som Swansea-medier. Foto: AP
Michael Laudrup med Liga Cup-pokalen som Swansea-medier. Foto: AP
 

Husker I Laudrups afskedskamp? Se Laudrup mod Ronaldo her:

Laudrup var senest træner i Qatar, mens Swansea var hans seneste klub på topniveau - her taler han om sin fyring i Premier League:

 

Ny dansker i Barcelona: Derfor skiftede jeg

Ny Barça-spiller: Folk siger, jeg ligner Laudrup

Næste generation: Nu kommer der en ny Laudrup

På Zlatan-hylden: Harald var Laudrup x Seebach x Helmig

Han grundlagde Laudrup-dynastiet

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.