'Eriksen har gjort det, Real Madrid forventer'

Christian Eriksen har gjort præcis det, Real Madrid forventer af kommende spillere, lyder analysen fra en spansk Real-journalist

Hvad skal der ske med Christian Eriksen? Gisle Thorsen vurderede ved Premier League-sæsonens afslutning Eriksens fremtid. Producer: Martin Lorentsen

Den skulle være god nok - Christian Eriksen nærmer sig med syvmileskridt en tilværelse som fodboldspiller i Real Madrid.

Det er i hvert fald konklusionen i en analyse i den spanske avis AS.

Det er journalisten Carlos Forjanes, som udelukkende skriver om Real Madrid, der har analyseret opførslen fra både Eriksen og Eden Hazard - der sent onsdag blev annonceret som købt af flere engelske medier -  og altså mener, at der er tydelige 'Real Madrid-tegn' at spore i deres opførsel.

- Bolden er i Real Madrids hænder i kampen om underskrifterne fra Eriksen og Hazard.

- I enhver anden større transfer beder 'Den hvide klub' spillerne om en offentlig ytring for at bringe underskriften tættere på og øge trykket.

- Det gjorde først belgieren, og nu har Eriksen gjort det - med stor tydelighed.

- Så i spillernes øjne er det Madrids tur nu.

Forjanes peger på en detalje i Eriksens udtalelser i landsholdslejren, der vidner om overskud fra danskerens side. Nemlig, at han åbner muligheden for en forlængelse med Tottenham.

Det tvinger Real Madrid til at handle relativt hurtigt og måske opgive jagten på Paul Pogba, som træner Zinedine Zidane ellers også er varm på.

Den største hurdle er dog stadig Tottenham, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger vil forlange op mod 1,1 milliarder kroner for den danske midtbane-kreatør.

Det kan ifølge Forjanes spille ind, da Real Madrid kæmper bravt for at overholde UEFA's regler om finansiel fairplay.

Premier League - 5. jun. 2019 - kl. 10:56 Nu taler Eriksen om fremtiden: - Jeg vil prøve noget nyt

Christian Eriksen åbner op for et sommerskifte væk fra Tottenham. Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix Premier League - 5. jun. 2019 - kl. 17:19 Eriksen-agent løfter sløret: Tre klubber ville have ham

25 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere