Eriksen i fornemt selskab: De er Zidanes yndlinge

Fem stjerner menes at være øverst på Zinédine Zidanes ønskeliste

Christian Eriksen under opvarmningen til CL-semifinalen mod Ajax. Hans værdi skulle meget gerne få et gevaldigt nøk opad, hvor Tottenham stryger i finalen. Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen under opvarmningen til CL-semifinalen mod Ajax. Hans værdi skulle meget gerne få et gevaldigt nøk opad, hvor Tottenham stryger i finalen. Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Luka Jovic, Tanguy Ndombélé, Eden Hazard, Paul Pogba og Christian Eriksen.

De fem navne endte med at stå på papiret, da Zinédine Zidane og ledelsen i Real Madrid for nylig satte sig ned og brainstormede over, hvem man vil gå efter i det kommende transfervindue.

I hvert fald hvis man skal tro den spanske sportsavis AS.

Denne, der sammen med Marca dækker Real Madrid tættere end tæt, skriver om Christian Eriksen, som de havde på forsiden med nogenlunde samme budskab onsdag, at 'hans kontrakt med Tottenham udløber om godt 12 måneders tid, men selvom klubben menes at ville have mere end 100 millioner euro for den danske midtbanespiller, Madrid tøver med at ville betale mere end 85 millioner for en spiller, der ikke helt er på samme hylde som Hazard. Men skulle Eriksen hjælpe Spurs med at vende Ajax' føring fra det første opgør og dermed give sig selv muligheden for at spille i Champions League-finalen, vil Los Blancos nok være nødsaget til at revurdere situationen.'

Thomas Graversen er den seneste dansker, der har spillet i Real Madrid og sagde forleden, da Ekstra Bladet spurgte til hans mening om landsmanden på samme adresse:

- Der er ikke det sted, Christian ikke kan spille, og det vil være stort – nej, det vil være kæmpestort at få en dansker til Real Madrid. Han har talentet til det, og han kommer i givet fald under Zidanes vinger i en klub, der i gang med en genopbygning, sagde Graversen.

Det er dog primært Pogba og Hazard, der stjæler opmærksomheden, mens Jovic' navn også har været oppe og vende ved flere lejligheder efter et brag af en sæson i Eintracht Frankfurt.

Tanguy Ndombélé er det overraskende navn på listen.

Den 22-årige franskmand med congolesiske forældre debuterede for halvandet års tid siden for Olympique Lyon i Ligue 1, men det er i denne sæson, han for alvor har slået sit navn fast i den bedste franske række.

I efteråret fik han sågar debut på landsholdet få måneder efter, Les Bleus havde vundet verdensmesterskabet i Rusland.

Fire milliarder kroner!
De fem gutter ender, hvis Real og Zidane får sin vilje - og man kan tro AS - på Bernabéu i løbet af sommeren.

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at Real Madrid med tilbagevendte Zinédine Zidane i spidsen er ved at lade op til en overordentlig dyr sommer, hvor storklubben ventes at bruge rigtig mange penge på at hente spillere til.

Man har allerede skrevet kontrakt med Éder Militão i FC Porto, men skal prestigeprojektet fortsætte i højeste gear, er det vigtigt, at det er stjerner fra øverste hylde, der kommer til Madrid.

I adskillige omgange efterhånden er der gættet i øst og vest på, hvor mange penge, Real ender med at skulle bruge. AS' seneste bud lyder på vanvittige 540 millioner euro - svarende til fire milliarder kroner!

AS tilføjer, at det i denne sammenhæng er væsentligt, at klubben dels kan skabe økonomi ved at sælge stjerner som Gareth Bale, James Rodróguez og Mateo Kovacic, mens en ventet fornyelse af aftalen med Adidas ventes at komme i løbet af kort tid. Den alene skulle indbringe mere end 100 millioner euro årligt.

Thomas Gravesen er den seneste dansker, der har spillet for Real Madrid - vi skal næsten 13 år tilbage i tiden. Foto: Ernst van Norde Intl. fodbold - 2. maj. 2019 - kl. 21:11 Graver jubler: Eriksen i Real Madrid gør os stolte

Således ser forsiden ud på AS onsdag. Tottenham - 1. maj. 2019 - kl. 09:57 Klasker Eriksen på forsiden: 'Mundtlig aftale' med Real Madrid

Se også: Utilfreds Eriksen: - Ingen ønskede det

Se også: Sisto vækker opsigt: 'Den mest hadede person i Danmark'

Se også: Så du det? Tottenham-bøddel afslører vilde dansetrin

Sport og Spil Tvunget til salg: Sådan kommer Eriksen til Madrid

Martin Braithwaite forlader engelske Middlesbrough til fordel for spanske Leganés. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Forlod klubben efter anklage om attitudeproblemer: - Det er utroligt lavt!

 

39 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere