Annonce:
Annonce:

Ét point i otte kampe: Legenden smidt på porten

Getafe har fået en dårlig start på sæsonen i La Liga og valgte mandag at fyre Míchel som cheftræner

Getafe har fyret sin træner, den tidligere Real Madrid-spiller Michel, efter en uhørt dårlig start på sæsonen. (Arkivfoto) Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Getafe har fyret sin træner, den tidligere Real Madrid-spiller Michel, efter en uhørt dårlig start på sæsonen. (Arkivfoto) Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Bundklubben i den spanske La Liga, Getafe, har efter bare otte kampe fyret sin træner, den tidligere Real Madrid-spiller Míchel.

Det meddelte klubben mandag.

Getafe har fået et point ud af 24 mulige.

Pudsigt nok var det efter den svære kamp mod Real Sociedad lørdag, hvor Getafe rent faktisk fik et point, man valgte at opsige samarbejdet med Míchel.

Kun en gang tidligere i ligaens nyere historie har en klub fået en tilsvarende dårlig start på sæsonen.

I 2017/2018 formåede Malaga også kun at skrabe et point sammen i de første otte kampe, og det skete i øvrigt også med Míchel som cheftræner.

Hvor han som spiller i Real Madrid op gennem 1980'erne og 1990'erne var en stor stjerne i spansk fodbold, har trænergerningen været mere turbulent.

De tre mesterskaber med Olympiakos 2012-2015 var foreløbige højdepunkter, mens han reddede Getafe fra nedrykning i de sidste fem kampe af 2008-09-sæsonen. Getafe fyrede ham to år senere, da man igen havde ligget og balanceret på kanten af nedrykningsstregen frem til sidste spilledag.

Den nu 58-årige Míchel vendte før denne sæson tilbage til Getafe efter skuffende ophold og fyringer i henholdsvis Olympique Marseille og Málaga.

Fyringen er den anden i La Liga i denne sæson. Søndag sagde Levante, der ligger tredjesidst med fire point, farvel til træner Paco Lopez.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: