Det er nærliggende at forestille sig, at rumpen er lun på Ronald Koeman i FC Barcelona, efter storklubben mandag lige præcis skrabede 1-1 hjem mod Granada – på Camp Nou vel at mærke.
Resultatmæssigt har det ikke været perfekt for holdet i sæson ét efter Messi, men værre er det heller ikke. Er der point – måske endda alle tre – i den udsatte kamp mod Sevilla, er man stadig lige i hælene på førerholdet fra Real Madrid og á point med mestrene fra Atlético.
Det var dog smerteligt, da Bayern München i sidste uge ydmygede dem - også på Camp Nou, hvilket du kan læse mere om her: Barcelona kørt over
Og for et forkælet og kritisk hjemmepublikum som FC Barcelonas socios var det beskæmmende, at Ronald Araújos udligning først faldt til aller, aller, allersidst efter en kamp, hvor Granada havde ført siden 2. minut, og hvor vi vist alle kan sætte os ind i, hvordan det er at opleve minutterne slæbe sig afsted med stadig højere og højere tempo, mens ens hold bare ikke kan finde værktøjerne og sparke bolden i mål.
Det er frustrerende.
Selvom udligningen kom, og forløsningen fulgte i samme øjeblik, må frustrationen være blevet hængende, længe efter lamperne på fodbold-katedralen i Les Corts-kvarteret var slukket mandag aften.
Og Ronald Koeman sagde det selv til pressen:
- Der var ikke spillere til tiki-taka. Du bliver nødt til at spille på vores måde, men hvis kampen skal ændre sig, bliver du også nødt til det. Hvis du bliver nødt til at slå et indlæg, så…jeg synes, vi spillede en god kamp.
Sidstnævnte er hollænderen i sin gode ret til at synes.
Det er det andet, der springer i øjnene.
Ronald Koeman spillede ikke tiki-taka. For det kan han ikke. Han har ikke Xavi og Iniesta. Han har ikke Messi længere. Meget godt kan siges om folk som Frenkie de Jong, Philippe Coutinho og Memphis Depay. Og det er ikke uvæsentligt, at han må undvære skadede Ansu Fati, Sergio Agüero, Pedri og Ousmane Dembélé.
Men forskellen er stadig tydelig.
Ikke som for otte år siden
Mod Granada blev bolden i højere grad slået ind i feltet. Igen og igen og igen.
54 gange – 45 af dem i åbent spil. Sidste gang var Piqués indlæg til Araújo, der pandede udligningen ind.
Så det virkede.
Men når man er vant til at se et hold kombinere sig igennem, når man er vant til at se bolden flytte sig hurtigt i trekanter, og når man er vant til at se et hold lade bolden gøre arbejdet, må det være vanskeligt at acceptere, at taktikken forandrer sig.
Så kan det godt være, modstanderen med det hurtige mål fik en perfekt undskyldning for at parkere bussen og nøjes med at have bolden i 23 procent af tiden. Men det stoppede ikke FC Barcelona, da Lionel Messi var i klubben.
Virkeligheden er en anden i dag, og Ronald Koeman er en pragmatisk træner, der opererer med de værktøjer, han har i kassen.
- Der var ikke ret meget plads at spille kort på. De forsvarede sig med mange spillere. Barcelona i dag er ikke det Barcelona, der var for otte år siden, konstaterede han med henvisning til det hold, der vandt ligaen i 2013 med fantastiske 100 point.
De 54 indlæg er ikke set højere noget andet sted i de fem store europæiske ligaer foreløbig denne sæson. Det er samtidig det højeste antal indlæg, et FC Barcelona-mandskab har leveret siden en kamp mod Málaga i 2016.
El Mundo Deportivos redaktør, Santi Nolla, udtrykker det i sin klumme i kølvandet på 1-1-kampen mandag:
- Billedet af FC Barcelona på banen er, hvad klubben er lige nu: Mere passion end sammenhæng, mere stolthed end orden. En proces med at starte noget, der endnu ikke er fastlagt. Barca skal lære at spille uden Messi og kan ikke tro, at de kan gøre det samme uden Leo. Det er et andet spil, og det ændrer sig ikke fra dag til dag. Men du skal vide, hvad du vil ændre. Og her er der ingen enstemmighed, skriver han.
