Annonce:
Annonce:

Exit lurer: Ronaldo har sagt farvel til holdkammerater

Allerede i ugerne op til Champions League-finalen fortalte den portugisiske superstjerne sine holdkammerater, at han ville væk. Klubbens ledelse er dog fortsat overbeviste om, at Ronaldo også er i klubben i næste sæson

Annonce:
Følg Fodbold

Ingen fodboldsommer uden Ronaldo-ballade.

Den 33-årige Real Madrid-stjerne har det bedst med at være i centrum, og selv om Gareth Bale (og Loris Karius!) stjal opmærksomheden på banen i Champions League-finalen for en uge siden, fik Ronaldo den tilbage efter slutfløjt.

Her antydede han, at kampen mod Liverpool meget vel kunne have været hans sidste i Real Madrid-trøjen.

- Det var meget dejligt at være i Real Madrid. I de kommende dage vil jeg give et svar til de fans, der altid har været ved min side, sagde han efter Madrid-klubbens tredje Champions League-triumf på stribe.

Det er langtfra første gang, at Ronaldo har sået tvivl om sin fremtid i Real Madrid, og budskabet overraskede ikke hans holdkammerater.

For ifølge Madrid-avisen Marca havde Ronaldo i ugerne op til finalen fortalt sine kolleger i omklædningsrummet, at han ønskede noget nyt.  

Annonce:

De var derfor ikke overraskede over, hvad han sagde, men til gengæld undrede timingen dem og afstedkom ikke ligefrem klapsalver i omklædningsrummet.

Træner Zinedine Zidane valgte overraskede at sige stop tidligere på ugen, og det har betydet, at Ronaldos mulige flytteplaner er gledet lidt i baggrunden.

Ifølge Marca er det dog fortsat et hedt tema, og sportsavisen, der har tæt forbindelse til Real Madrid, skriver, at flere af Ronaldos holdkammerater er overbeviste om, at den portugisiske superstjerne har spillet sin sidste kamp i den hvide Real Madrid-trøje.

I ledelsen tager man dog situationen forholdsvis roligt, selv om man er utilfreds med hans ord.

Det er som sagt ikke første gang, at Ronaldo laver et sådant nummer, og desuden er der en frikøbsklausul på portugiseren på hele 7,5 mia. kr.

37157437.jpg
Der er flere teorier omkring, hvorfor Cristiano Ronaldo - igen - har ytret ønske om at komme væk.

Annonce:

Den ene er, at det skyldes, at han ikke har fået den lønforhøjelse, som præsident Florentino Pérez lovede ham efter Champions League-finalen for et år siden.

- Kassen er tom, lød Pérez’ (bort)forklaring i januar.

Det hænger dårligt sammen med, at Real Madrid er særdeles interesserede i at hente Neymar til Santiago Bernabéu. Og netop Neymar kunne også være en grund til, at Ronaldo vil væk.

Han har ingen intention om at spille andenviolin, så hans ord efter finalen skal formentlig ses som en kraftig advarsel til Pérez.

De plejer dog altid at blive venner igen, og en forbedret kontrakt har det med at hjælpe på Ronaldos humør og lyst til at spille for Real Madrid...

Hør Ronaldos opsigtsvækkende interview efter Champions League-finalen:

Vraget Wass raser mod Hareide og DBU i opsigtsvækkende interview

Her er 14 ting du - måske - ikke vidste om Zidane

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: