Får hård kritik: '3000 km hensynløshed'

Pione Sisto får hård kritik i Spanien efter sit roadtrip til Danmark

Foto: Finn Frandsen/Polfoto
Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Der var blevet lukket ned i Spanien, men Pione Sisto tog sagen i egen hånd.

Den danske fodboldstjerne kørte fra Vigo i den nordlige del af landet til Danmark. Det fortæller både lokale El Desmarque og mediegiganten ESPN.

De fortæller, at han sammen med søsteren Katharina kørte en tur på omkring 2800 kilometer, hvilket ville tage omkring 26 timer. De har dog sat Sisto til at køre til København, hvilket næppe er tilfældet for vestjyden.

Historien kom først frem i fredags, og her ønskede Sistos bror og agent, Angelo, ikke at kommentere sagen.

Ekstra Bladet har siden forsøgt at kontakte søsteren, men hun er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

De lokale spanske medier skåner ikke den danske dribler og kalder turen for '3000 kilometers hensynsløshed'.

De undrer sig desuden over, at det er lykkedes Sisto at krydse så mange grænser i et ellers nedlukket Europa.

Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix
Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix
 

Spillerne er blevet bedt om at blive hjemme i Spanien, og holdkammeraten Fedor Smolov har via Instagram fortalt, at han blev nægtet at rejse tilbage til sit hjemland, Rusland.

Sisto skulle ifølge medierne have taget af sted og først fortalt det til klubben, da han var nået frem.

Begge medier har fået at vide, at klubben håndterer sagen internt.

Den spanske regering har betonet, at man kun må forlade landet, hvis man har et nødvendigt ærinde, og bøderne starter ved 600 euro - altså 4500 danske kroner - hvis man ikke kan redegøre for et sådant.

Spanien er i disse dage hårdt ramt af coronavirussen, hvor over 6500 er døde som følge af sygdommen.

Cristiano Ronaldo kan groft sagt købe, hvad der passer ham. Foto: Ritzau Scanpix Italiensk fodbold Har han lige brugt 70 millioner på en bil?

Allan Nielsens fodboldkarriere bragt ham rundt i Europa. Foto: NENT Group/Bjørn Jakobsen Premier League Allan Nielsen: Derfor måtte jeg væk

Jamal Murray er en stor stjerne i NBA, hvor han har skrevet en milliardkontrakt. Foto: Rick Bowmer/Ritzau Scanpix Anden sport Pludselig lå deres sexvideo på hans Instagram-profil

Den tredobbelte OL-guldvinder Marion Jones har pænt måtte aflevere guldet tilbage (Foto:AP) Sport Fra planetens hurtigste til fange nr. 84868/054