FC Barcelona åbner talentakademi... i Ballerup

 

Den catalanske storklub åbner et talentakademi i København og valget er faldet på Ballerup

Gemmer den næste Messi sig i Danmark? FC Barcelona gør i hvert fald forsøget og åbner akademi i Ballerup. (Foto: AP)
Gemmer den næste Messi sig i Danmark? FC Barcelona gør i hvert fald forsøget og åbner akademi i Ballerup. (Foto: AP)

- Jeg kan nærmest ikke få armene ned.

Det er en mildest talt em begejstret borgmester i Ballerup Kommune, Jesper Würtzen, som Ekstra Bladet fanger i telefonen tirsdag aften, efter det er blevet afsløret, at storklubben FC Barcelona åbner et talentakademi i kommunen.

- Det har en enormt stor branding-værdi, for vores kommune, at Barcelona har valgt os. Det kommer til at betyde ekstremt meget for vores idræts-liv og vores erhvervsliv kommer også til at mærke den effekt, siger borgmesteren.

Se også: Før Barca-brag: Real-træner fyringstruet

- Hvorfor tror du, at FC Barcelona har valgt lige netop jer?

- Det må du næsten spørge dem om. Men jeg tror, at de har set en kommune i fremdrift, der har et stort fokus på og investerer meget i idrætslivet, siger Jesper Würtzen.

- Hvor har I planlagt, at akademiet skal ligge. Skal I til at bygge nye faciliteter, eller skal de træne hos en af de allerede eksisterende Ballerup-klubber?

- Det vil vi ikke sige noget om endnu. Det kan I høre om på pressemødet på torsdag.

- Hvornår længe har I vidst, at FC Barcelona åbner et talentakademi hos jer?

- Vi har i hvert fald vist det længere tid end jer. Men det er også noget, vi vil fortælle om på torsdag, fortæller borgmesteren.

Luis Suarez var manden bag sejrsmålet i FC Barcelonas sejr over Real Madrid. (Foto: AP) Spansk fodbold - 22. mar. 2015 - kl. 23:02 Barca tænder guldhåbet med El Clásico-sejr

Det har siden februar været planlagt, at den catalanske storklub ville åbne et talent-akademi i Danmark. Men først nu er det blevet afsløret, hvem der får glæde af den catalanske ekspertise.

- Hvad gælder området for skoler og akademier har klubben godkendt åbningen af to nye skoler i Tokyo og i København og en serie sommerskoler i Sotchi i Rusland, skrev FC Barcelona på sin hjemmeside i februar.

Ballerup Kommune har indkaldt til et pressemøde torsdag, hvor de yderligere vil løfte sløret for, hvordan samarbejdet konkret kommer til at udfolde sig fremadrettet.

Akademiet forventes at åbne i 2016, og så må vi se, om den næste Messi eller Suarez gemmer sig i den danske muld.

43 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere