Annonce:
Annonce:

FC Barcelona fyrer cheftræner Quique Setién

Efter en skuffende sæson uden pokaler er Quique Setién nu fortid i den spanske storklub

Det pinlige exit i Champions League fik bægeret til at flyde over for den 61-årige spanier. Foto: Rafael Marchante/Ritzau Scanpix
Det pinlige exit i Champions League fik bægeret til at flyde over for den 61-årige spanier. Foto: Rafael Marchante/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Dårlige resultater og manglende pokaler har fået FC Barcelonas ledelse til at fyre cheftræner Quique Sétien. Det oplyser klubben på sin hjemmeside og på Twitter:

- Klubbens bestyrelse er blevet enig om, at Quique Setién ikke længere er førsteholdstræner. Dette er den første beslutning, der er taget som led i en større omstrukturering af førsteholdet, skriver Barcelona.

Spanieren blev ansat 13. januar i år og nåede kun 218 dage og 25 kampe i spidsen for Lionel Messi og de andre Barcelona-stjerner, og for første gang i seks sæsoner vandt klubben hverken det spanske mesterskab, pokalturneringen eller Champions League.

De blev endda sendt ud af den europæiske turnering med et enormt 2-8-nederlag til Bayern München.

Setién beskrev efterfølgende nederlaget som 'enormt smertefuldt. Video: AP/SNTV.

Annonce:

Selv om klubben oplyser, at en afløser først bliver annonceret en af de nærmeste dage, så mener flere spanske medier at vide, at klubpræsident Josep Maria Bertomeu allerede har indgået en aftale med den tidligere Barcelona-stjerne Ronald Koeman om at overtage posten som cheftræner.

Koeman tørnede som aktiv ud for Barcelona fra 1989 til 1995 og var senere assistenttræner i klubben fra 1998 til 2000.

Skiftet kan realiseres, da Koeman angiveligt har en klausul om at kunne afbryde samarbejdet med det hollandske fodboldforbund, hvor han er landstræner, til fordel for den catalanske kæmpe.

FC Barcelona har samtidig udskrevet præsidentvalg, der skal afholdes 15. marts 2021.

Du kan læse mere om det kaos, der hersker i FC Barcelona lige her (+)

Krisemøde med DBU: Skriger på løsning

FCM i kæmpe dilemma: Fraråder indrejse

Medie: Bekræfter Barcelona-fyring

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: