FCK kan blive sidste kamp: Atlético Madrid-stjerne på vej i fængsel

Fortiden har indhentet den spanske anfører, der er anklaget for match fixing

Hvis anklageren får medhold ved en domstol, slipper Atlético Madrids anfører Gabi ikke med et gult kort. Så venter der fængsel og lang karantæne (Foto: AP)
Hvis anklageren får medhold ved en domstol, slipper Atlético Madrids anfører Gabi ikke med et gult kort. Så venter der fængsel og lang karantæne (Foto: AP)

Fortiden har indhentet Atlético Madrids anfører, Gabi.

Derfor kan en lang og fornem karriere ende med at få en brutal afslutning, og Europa League-kampene mod FCK kan blive nogle af hans sidste kampe på den europæiske scene.

Den spanske anklagemyndighed vil have den 34 årige centrale midtbanespiller to år i fængsel og udelukket fra al fodbold i seks år.

Også udenfor Spaniens grænser.

Det er anførerens allersidste kamp for Real Zaragoza, som i sidste runde i La Liga i 2010/11-sæsonen undgik nedrykning ved at slå Levante fra Valencia med 2-1, hvilket betød, at VM-aktuelle Michael Krohn-Dehlis nye klub, Deportivo La Coruna blev sorteper.

Anklagemyndigheden mener at have samlet tilstrækkeligt med beviser for, at Real Zaragoza havde betalt en million euro, godt 7,5 millioner kroner, til spillerne fra Levante for at tabe en for dem ligegyldig kamp.

De havde reddet sig endnu en sæson i den bedste spanske række.

Så er der tale om match fixing, og sagen omhandler i alt 30 spillere med Manchester Uniteds Ander Herrara og Leicesters Vicente Iberra samt Gabi som de mest prominente.

Atlético Madrids anfører Gabi med nummer 14 på ryggen var så sent som i weekendens runde i kamp ude mod Malaga, så det kan være historien om match-fixing, som kan have fået manager Diego Simeone til at tænke på at bænke anføreren for at fjerne lidt af den uønskede opmærksomhed omkring anførerens person til aftenens kamp i Parken.

Efter den famøse kamp hentede Atlético Madrid i øvrigt Gabi tilbage til hovedstaden.

Her havde anføreren startet karrieren i 2002, inden han røg nordpå til Real Zaragoza i 2007.

Efter redningen i 2011 blev han hentet retur til Atlético Madrid, hvor han sidenhen har fået en større og større rolle på den centrale midtbane og været en vigtig prik i opblomstringen i skyggen af Real Madrid.

Ståle Solbakken erkender, at Atletico Madrid samlet er 90-10 favorit. Men han forventer FCK kan tage kampen op med den spanske storklub i Parken. Foto: Lars Poulsen Europa League - 14. feb. 2018 - kl. 18:17 Skal han skabe sensationen? Ståle sender stjernen i spil

Se også: Fik tænder slået ud: Nu går stjernen glip af FCK-møder

Se også: United-stjerne anklaget for matchfixing - her er hans reaktion

1 af 2 TV 3's Luna Christofi talte med anfører Gabi efter et nederlag i madrid-opgøret mod Real
2 af 2 Hvis anklageren får medhold ved en domstol, slipper Atlético Madrids anfører Gabi ikke med et gult kort. Så venter der fængsel og lang karantæne (Foto: AP)
12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere