Fire mål og rødt kort i stor Real-triumf

Real Madrid spillede sig op på andenpladsen i Primera Division, da Atlético Madrid blev slået på egen bane.

Real Madrid slog bysbørnene fra Atletico på udebane i La Liga. Foto: Ritzau Scanpix
Real Madrid slog bysbørnene fra Atletico på udebane i La Liga. Foto: Ritzau Scanpix

Real Madrid kigger sig ikke tilbage i Primera Division i øjeblikket.

Lørdag var der lokalderby på menuen, da Real besøgte Atlético Madrid og vandt opgøret 3-1. Dermed hentede Real sin femte ligasejr i træk.

Med de tre point overtog Real andenpladsen i ligaen fra netop Atlético. For en kamp mere har Real nu fem point op til FC Barcelona, der topper med 50 point.

Atlético på tredjepladsen har 44 point.

Hjemmeholdet lagde ellers aggressivt ud og pressede højt i kampens indledning.

Se også: Dansker blev den store helt i overtiden

Hjemmeholdet kom til en mulighed efter ti minutter, men Thomas Partey sparkede ved siden af målet, mens Luka Modric i den anden ende headede forbi målet kort efter.

Så tog et eller andet pludselig ved gæsternes midtbaneslider Casemiro.

Real Madrid tog et hjørnespark, og bolden endte hos brasilianeren, der kastede sig op i luften og hamrede bolden i nettet på et saksespark.

1-0-føringen tændte hjemmeholdet, og der blev gået til stålet i nærkampene fra begge sider.

Antoine Griezmann sørgede efter 25 minutter for 1-1, da han blev sendt alene afsted mod mål af Angel Correa. Griezmann sparkede bolden mellem benene på Real-keeper Thibaut Courtois.

Franskmanden måtte dog vente over et minut på at juble over målet, da videodommeren undersøgte situationen for offside.

Scoringen blev anerkendt, men 1-1 holdt ikke til pausen.

José María Giménez fældede Reals 18-årige Junior Vinicius i feltet, og dommeren dømte straffespark i det 43. minut med endnu en gang videohjælp.

Real-anfører Ramos udnyttede muligheden og bragte gæsterne på 2-1, og Ramos fejrede sin scoring med at håne Atléticos fans.

Atléticos Alvaro Morata forsøgte sig mod sin tidligere klub kort efter pausen, men ramte ikke målet.

Det gjorde han til gengæld efter 54 minutter, da han løftede bolden i mål i en blød bue, men igen ville videodommeren lege med, og målet blev underkendt for offside på afleveringen til Morata.

Gareth Bale afløste Junior Vinicius efter en time, og med et kvarter igen sparkede Bale Real på 3-1 med en flad afslutning efter oplæg fra Modric.

Med ti minutter igen blev hjemmeholdet reduceret til ti mand, da Thomas Partey fik sit andet gule kort.

Pione Sisto blev sendt på banen i det 82. minut, da Celta Vigo ude tabte 1-3 til Getafe.

Dommer Xavier Estrada Fernandez viste Thomas Partey, der befinder sig uden for billedet, ud efter advarsel nummer to. Foto: Ritzau Scanpix
Dommer Xavier Estrada Fernandez viste Thomas Partey, der befinder sig uden for billedet, ud efter advarsel nummer to. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Liverpool tilbage på tronen

Se også: Vejle triumferede i Glens mareridt-debut

Festglade Ronaldinho fik indskrevet i sin kontrakt med Flamengo, at han havde lov til at gå ud to aftener om ugen. Foto: Vanderlei Almeida/Ritzau Scanpix Sport og Spil Fodboldens skøreste aftaler: Madlavningskursus, LEGO-huse og vægtbøder

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere