Fodbold-fans raser over premiere: - Gør det nu ordentligt!

Streamingtjenesten Strive får kritiske røster med på vejen efter sæsonpremieren i La Liga

FC Barcelona kom planmæssigt fra land i weekenden med en 3-0-sejr over Alavés. Det kunne opleves på Strive. Foto: Albert Cea/Ritzau Scanpix
FC Barcelona kom planmæssigt fra land i weekenden med en 3-0-sejr over Alavés. Det kunne opleves på Strive. Foto: Albert Cea/Ritzau Scanpix

Har du oplevet noget lignende eller har andre erfaringer, må du gerne sende en sms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk

Se også: Glem alt om tv: Her skal du se Ronaldo og Messi i fremtiden

Vil du se Serie A og La Liga denne sæson, foregår det hos streamingtjenesten Strive, der er ejet af sport- og eventfirmaet IMG.

IMG opkøbte først i august rettighederne for denne sæson, og det fik omgående en lang række fans til at reagere, da nyheden kom ud for et par uger siden.

Mange abonnementer – både på måneds- og årsbasis – er købt, og siden har spændingen været stor, for hvilket produkt ville det så være, der ramte platformene hos brugerne, der efter flere sæsoner som kunder hos Viasat har været forkælet med god kvalitet.

Efter premieren i Spanien i weekenden er meningerne mildest talt delte.

Ekstra Bladet har været i kontakt med flere fans af forskellige spanske klubber. Og det er langt fra alle, der nød oplevelsen i weekenden fra deres tablets.

- Jeg synes som udgangspunkt, at det er fedt med Strive, og at de købte rettighederne. Men kvaliteten var bare ikke god nok. Ofte ’hoppede’ billedet, og så missede man lige to sekunder. Det er altså ikke godt nok, fortæller Nima G. Kani, der ejer sit eget marketing- og mediebureau, NG Marketing – og er stor FC Barcelona-fan.

Savner information
Han er klar over, at al begyndelse er svær, selv for en mediegigant som IMG. Men come on!

- Måske har de ikke gjort noget forkert. Men kan de gøre det bedre? Det kan du tro. Og de må meget gerne sige det til folk. Det er det mindste, de kan gøre. Jeg savner noget information, siger han.

Strive bliver den nyeste i bunken af streamingtjenester, der viser sport. Her er en guide til at finde rundt i, hvad de forskellige sider har rettigheder til

IMG annoncerede mandag, at de ikke ville sælge rettighederne til La Liga og Serie A videre, men i stedet havde valgt at oprette deres egen streamingtjeneste, Strive. Den bliver endnu en spiller på banen, som i forvejen er godt fyldt op.

Det kan være svært at finde rundt i streaming-junglen, når det kommer til sport, da rettighederne er delt mellem flere forskellige udbydere. Nogle rettigheder deles udbyderne om, så de ikke har eneret på eksempelvis Premier League-fodbold, mens andre rettigheder er eksklusive for den enkelte streamingtjeneste, som Champions League eksempelvis er for Viaplay.

Det kan udbyderne tilbyde
De største spillere på markedet for streaming af fodbold er Viaplay, Eurosportplayer og den nyoprettede Strive.

I grafikken herunder fremgår det, hvilke fodboldligaer og turneringer som hver streamingtjeneste har rettigheder til. Længere nede i artiklen findes en grafik med nogle af de andre sportsgrene, som hver udbyder giver adgang til.
Fodbold Streaming overblik
Samtidig er der nogle ting, som er eksklusive for den enkelte streamingtjeneste, hvilket også er grunden til, at Viaplay kan tage en væsentligt højere abonnementpris.
Bonus streaming overblik
Følger man et bestemt hold - og kun dét hold - er det muligt at nøjes med en enkelt udbyder. Ønsker man derimod at følge flere ligaer og turneringer tæt, må man punge ud til dem alle, da de hver især har eksklusive rettigheder til nogle kampe, som ikke vises andre steder.

Derfor skal man købe sig adgang hos hver enkelt udbyder, medmindre man altså spenderer lidt mere og køber en stor tv-pakke i stedet, hvor de rigtige kanaler indgår.

Det bliver hurtigt dyrt, hvis man skal betale for alle mulighederne for streaming. Køber man eksempelvis adgang til de tre, som fremgår i denne artikel, ender man med en månedlig udgift på 497 kr., og med totalpakken fra Viaplay runder man 500 kr. om måneden.

Streamingtjenesterne har dog også den fordel, at man kan af- og tilmelde sig, som man vil. Derfor kan man eksempelvis købe adgang til Viaplay i den periode, der er spændende kampe i Champions League, eller købe adgang til Eurosportplayer, når yndlingsholdet er i Europa League-finalen.

Ryger til Premier League i rekordhandel: 'Den største dag i mit fodboldliv' 

Verdensrekord står for fald: Nu har spansk stjerne købt sig fri

Kopierer Cristiano: - De dræber mig, hvis jeg siger sandheden! 

Ekstra Bladet har også været i kontakt med IMG’s senior vice president, Kristian Hysén, der er meget glad efter en god weekend.

I hans optik har det været en succes.

- Vi er så absolut tilfredse. Overordnet set fungerede det rigtig godt. Der vil altid være udfordringer og kritiske røster, men vores oplevelse har været, at det gik godt, siger han.

De skal levere varen
Han skynder sig at henvise til, at fordi der er tale om en streamingtjeneste, afhænger oplevelsen i høj grad af folks internetforbindelser.

Den køber hverken Nima G. Kani eller andre, som Ekstra Bladet har talt med.

- Min kvalitet fejlede bestemt ikke noget. Tidligere på dagen så jeg uden problemer Chelsea-Arsenal på Viaplay. Jeg var egentlig super glad for, at de ville vise det, for det er to af verdens største ligaer. Men jeg blev virkelig sur, da det ikke fungerede. De skal levere varen, og hvis ikke det er muligt, så skal de informere folk om det, siger han.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Problemer har gjort, at Nima G. Kani har opsagt abonnementet igen.

- Jeg aner ikke, hvad jeg nu gør, siger han og griner.

- Men jeg vil ikke opfordre folk til at oprette. Endnu. Måske vente lidt. Selvom jeg har været fortaler for det. Jeg havde bare forestillet mig, at det ville være bedre kvalitet, siger han og ærgrer sig samtidig over, at det for det første ikke kan smides op på tv, og at det ikke er i hd-kvalitet.

Kristian Hysén understreger, at IMG gennemgår alle de klager og problemstillinger, de bliver stillet overfor i forbindelse med Strive.

Det koster 79 kroner om måneden og 499 kroner årligt for et abonnement.

Se også: Kræftsyg Lars Høgh takker fans: - Situationen er alvorlig

Se også: Tidligere landsholdsspiller på eventyr: Bliver træner i nystartet liga

Sport og Spil Mød Danmarks mest populære gamer: 'Jeg streamer altid nedringet'

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere