Fodboldspillere dømt - voldtog teenager

Tre tidligere spanske fodboldspillere blev torsdag kendt skyldige i voldtægt af en 15-årig pige. De blev alle tre straffet med 38 års fængsel

Der var åbenbart plads til smil, da mændene ankom til retten - og et voldsomt presseopbud. Video: Reuters/Ritzau Scanpix

En uhyggelig sag i spansk fodbold fik torsdag sat et foreløbigt punktum.

De tre fodboldspillere Carlos Cuadrado, Victor Rodriguez og Raul Calvo blev alle kendt skyldige i at voldtage en 15-årige pige, og det koster dem 38 års fængsel hver, skriver spanske El Pais.

Ifølge spansk lovgivning kan de dog maksimalt komme til at afsone 20 år.

De tre mænd på henholdsvis 24, 22 og 19 år spillede for Arandina CF i den tredjebedste spanske række, indtil de blev kylet ud af klubben i forbindelse med anholdelsen i december 2017.

Alle tre stod de tiltalt i den særdeles grove sag, hvor de i fællesskab voldtog en 15-årig pige i en lejlighed i Aranda de Duero i det nordlige Spanien.

Artiklen fortsætter under billedet..

Carlos Cuadrado, Victor Rodriguez og Raul Calvo på vej til retten, hvor de blev idømt hver 38 års fængsel. Foto: Santi Otero/Ritzau Scanpix
Carlos Cuadrado, Victor Rodriguez og Raul Calvo på vej til retten, hvor de blev idømt hver 38 års fængsel. Foto: Santi Otero/Ritzau Scanpix
 

Ifølge El Pais nægtede de tre spillere at have haft seksuel omgang med den 15-årige - ligesom de heller ikke var klar over, hvor ung hun var. I Spanien blev den seksuelle lavalder for få år siden hævet fra 13 år til 16 år.

Mændene lokkede angiveligt pigen hen i lejligheden, hvorefter de slukkede lyset og overraskede hende. Derpå tvang de hende til at have sex, uden hun kunne nå at modsætte sig.

Det er endnu uvist, om spillerne vil anke dommen.

Se også: Spillede i norsk storklub: Nu er han efterlyst i voldtægtssag

Malmö-fans angreb betjente, der svarede igen med tåregas forud for kampen mod FC København i Parken. Foto: Kenneth Meyer Europa League - 12. dec. 2019 - kl. 18:36 Stort kaos: Politiet kaster tåregas mod fodboldbøller

100 engelske fodboldfans blev såret og to endte i koma efter voldsorgiet i Marseille i 2016. Foto: JEAN-PAUL PELISSIER/Ritzau Scanpix Sport og Spil Danske roligans' værste mareridt: Så brutale er de