Fodboldstjerne dræbt i trafikulykke

Den spanske fodboldspiller José Antonio Reyes er blevet dræbt i en trafikulykke. Det skriver hans tidligere klub Sevilla på Twitter

Den spanske fodboldspiller José Antonio Reyes er blevet dræbt i en trafikulykke, oplyser hans tidligere klub Sevilla på Twitter. Her fejrer han en Europa League-triumf med Sevilla. Video: AP/SNTV

José Antonio Reyes, der har en fortid i klubber som Real Madrid, Arsenal og Sevilla er blevet dræbt i en trafikulykke.

Det skriver Sevilla på klubbens Twitter-profil.

Artiklen fortsætter under opslaget  ...

Se også: Nu dropper Barcelona superstjernen

'Vi kunne ikke komme med værre nyheder. Vores elskede stjerne José Antonio Reyes er død i en trafikkollision. Hvil i fred', lyder det fra Sevilla, hvor Reyes fik debut som 16-årig.

Ifølge Marca fandt ulykken sted i den spanske kommune Utrera i området Sevilla. Samme område, hvor Reyes er født.

Han blev 35 år og nåede at spille 21 landskampe for det spanske landshold med fire mål til følge.

Hans nuværende klub, Extremadura, der spiller i den næstbedste spanske række, har ligeledes sendt et tweet ud, hvor de begræder stjernens pludselig død.

Artiklen fortsætter under opslaget  ...

Se også: Mister spillerne: Barca-træner meldes færdig

'Vi beder alle en bøn for hans sjæl', skriver klubben.

Af triumfer kan det nævnes, at Reyes har vundet Europa League tre gange med Sevilla, mesterskab med Real Madrid og Arsenal samt FA-Cup med samme engelske klub.

Han spillede i Arsenal fra 2004 til 2007, hvor han blev hentet fra barndomsklubben Sevilla for næsten 150 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under billedet  ...

Reyes nåede at løfte Europa League-trofæet fem gange i alt. Foto: Ritzau Scanpix / Action Images
Reyes nåede at løfte Europa League-trofæet fem gange i alt. Foto: Ritzau Scanpix / Action Images

Se også: Irriteret Real-stjerne afslører nyt om fremtiden

I det engelske spillede han 69 kampe og var en del af 'The Invincibles', der formåede at gå ubesejret gennem en sæson. Senere blev han udlejet til mægtige Real Madrid.

Herefter skiftede han til Atlético Madrid og vendte senere hjem til Sevilla igen.

I en kort periode i 2018 var han et smut forbi Kina hos Xinjiang Tianshan Leopard F.C., hvor det blev 14 kampe og fire mål.

Hans seneste kamp var 18. maj mod Alcorcón for Extremadura.

For Atlético Madrid spillede han mere end 100 kampe.

'Atlético Madrid-familien er i sorg. Vores tidligere spiller José Antonio Reyes er gået bort. Du vil altid være i vores hjerter', skriver den spanske hovedstadsklub.

Ved ulykken var to andre personer i Reyes' bil. En af dem overlevede.

José Antonio Reyes nåede også at spille i Atletico Madrid. Foto: Ritzau Scanpix
José Antonio Reyes nåede også at spille i Atletico Madrid. Foto: Ritzau Scanpix

Florence Griffith-Joyner er fortsat 20 år efter sin død indehaver af verdensrekorderne på 100 m og 200 m (Foto: Sven Simon) Sport og Spil Sportsstjerner der døde alt for tidligt

Lørdag blev Niels Frederiksen præsenteret som Brøndbys nye cheftræner. Foto: Kenneth Meyer Sport og Spil Det skal han lære - ellers bliver han aldrig elsket på Vestegnen

Se også: Udrensning i United: Klublegende fjernet fra hjemmeside

Arsenal-fans i Baku. Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix Europa League - 29. maj. 2019 - kl. 16:41 TV-billeder afslører: Mkhitaryan-fans tilbageholdt i Baku

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere