'Folk kan sige hvad de vil'

Zinedine Zidane føler, at han bliver støttet i Real Madrid, men vil ikke forholde sig til fremtiden

Real Madrid blev slået ud af Copa del Rey af Alcoyano fra den tredjebedste spanske række. Se eller gense højdepunkterne her.

Zinedine Zidane er godt træt af al snakken om hans fremtid i Real Madrid.

Det gav den franske cheftræner udtryk for fredag, da han gik i offensiven på et pressemøde efter at være blevet spurgt om klubbens muligheder i guldkampen i La Liga efter en efterhånden lang periode med svingende præstationer.

Mandag var blodtrykket noget lavere hos Zidane, men Real-træneren holdt alligevel spekulationerne om en mulig tidlig afsked med storklubben i live, da han på et pressemøde ikke ville forholde sig til, om han bliver, frem til hans kontrakt udløber næste år.

- Vi får se, lige nu er det vigtigste, hvordan vi arbejder hver dag. Det er det, jeg er optaget af, siger franskmanden ifølge Reuters.

- Vi kan ikke ændre på, hvad der allerede er sket, men jeg kan sige, at de, som stadig er i klubben, fortjener arbejdsro. Folk kan sige, hvad de vil om os, men vi bliver ved med at tro på os selv.

Zinedine Zidane begyndte sin nuværende periode som Real Madrid-træner i marts 2019. (Arkivfoto) Foto: Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix
Zinedine Zidane begyndte sin nuværende periode som Real Madrid-træner i marts 2019. (Arkivfoto) Foto: Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix
 

Zinedine Zidane er i gang med sin anden tørn som Real Madrid-cheftræner. I sidste sæson førte han hovedstadsklubben til guldmedaljer, men i denne ser det sværere ud.

Real Madrid ligger nummer tre i La Liga med syv point op til Atlético Madrid, der har spillet to kampe færre. Ærkerivalerne fra FC Barcelona ligger lige over Real med lige så mange point.

Spillerne markerede også onsdag aften, at de kæmper imod racisme. Kort efter slog den til igen. Foto: Tim Keeton/AFP/Ritzau Scanpix Premier League Storklub raser: Hjerneløse idioter

Alisson Becker blev skurken for Liverpool. Foto: Jon Super/Reuters Premier League Slagter stjernen: Første gang siden ...

Niels Frederiksen har vist sig som en dygtig talentudvikler. Han har fået meget ud af dem, der er kommet op fra Masterclass. Foto: Lars Poulsen. Brøndby Bankmandens Brøndby-hemmelighed

Andreas og Mikkel ved Golden Gate Bridge i San Francisco. Privatfoto Cykling Mikkels søn dræbt i trafikken: - Kan få det fysisk dårligt

0 kommentarer
Vis kommentarer