Forlod Superligaen i kæmpe-handel: Nu er han i skammekrogen - igen!

Ifølge et spansk medie er Emre Mor igen havnet i skammekrogen i Celta Vigo

Talentet er stort, men det er evnerne til at tilpasse sig omgivelserne måske ikke altid for Emre Mor. Foto: Ritzau Scanpix
Talentet er stort, men det er evnerne til at tilpasse sig omgivelserne måske ikke altid for Emre Mor. Foto: Ritzau Scanpix

I sidste sæson havnede den tidligere FC Nordsjælland-spiller Emre Mor i skammekrogen i sin nuværende klub, Celta Vigo, to gange. Det skyldtes, at han havde problemer med at møde til tiden samt uenigheder med cheftræneren, Juan Carlos Unzue.

Unzue fik imidlertid en fyreseddel efter sæsonen, men også under Celtas nuværende træner, Miguel Cardoso, har 21-årige Emre Mor rodet sig ud i problemer.

Han er nemlig blevet smidt i skammekrogen igen, og denne gang er det efter sigende som følge af attitudeproblemer. Af den grund trænede han ikke med resten af Celta Vigo-mandskabet onsdag formiddag.

Det skriver lokalmediet La Voz de Galicia.

Overfor mediet slår klubbens sportsdirektør, Felipe Miñambres, fast, at den eneste, der kan ændre på situationen, er Emre Mor selv.

Den tyrkiske offensivspiller, som også har dansk statsborgerskab, skiftede til Celta fra Borussia Dortmund i sommeren 2017. I sin første sæson i Celta spillede Emre Mor 28 kampe, mens det i denne sæson er blevet til 10.

Emre Mor forlod FC Nordsjælland i sommeren 2016, hvor klubben satte nye voldsomme standarder for salg ud af Superligaen, da Dortmund hentede dansk-tyrkeren for over 70 millioner danske kroner.

Den lille tekniker med det store potentiale slog aldrig til i det tyske, og allerede sommeren efter solgte Dortmund ham videre til Celta Vigo i Spanien.

Det er ikke første gang, at historier om Emre Mors attitude-problemer rammer overskrifterne:

Se også: Hentet for rekordsum i Superligaen: Nu sat af med attitude-problemer

Se også: Mor og Wass bag vigtig Celta-sejr

Se også: Forlod Superligaen i rekord-køb: Nu lurer 3. skifte på halvandet år

9 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere