Forsvarer udskældt Sisto

Danske Pione Sisto kom ind mod Villareal senest, men danskeren mistede bolden i en dum situation sidst i opgøret, og så scorede Villareal opgørets eneste mål

Pione Sisto kostede et mål mod Villarreal. Foto: Ritzau Scanpix
Pione Sisto kostede et mål mod Villarreal. Foto: Ritzau Scanpix

Pione Sisto har ikke haft det nemt de seneste par år i Spanien, men danskeren har en støtte i træner Oscar Garcia.

Celta Vigo ligger og er en del af bundstriden i La Liga denne sæson, og derfor er alle point vigtige for det spanske manskab. Det er også en af årsagerne til, at det var så skidt, at man i dommerens tillægstid lukkede mål ind mod Villareal, så man tabte opgøret med 0-1.

For Pione Sisto var det ekstra ærgerligt, da han var manden bag et boldtab, der førte til den senere Villareal-scoring.

Det har fyldt en del i de spanske medier, men Oscar Garcia forsvarer sin danske dribler.

Så er det sidste udkald: Mathias Hebo Rasmussen har vist sig frem som en af profilerne hos Lyngby. Der i manager-spillet tilmed kan hentes for beskedne midler. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Sport og Spil Kig denne vej: En billig vej til succes

- Vi tabte ikke på grund af Pione, og vi vandt ikke mod Sevilla på grund af Pione. Det var os alle, der vandt og tabte. Der er mange omstændigheder i forbindelse med situationen - vi formåede ikke at stoppe kontraangrebet, og der sker ting og sager i de sidste minutter, som ikke må ske, siger Oscar Garcia til Eldesmarque.com.

Pione Sisto scorede sejrsmålet mod Sevilla tidligere i sæsonen, og det er tydeligt, at Oscar Garcia forsøger at beskytte den 25-årige dansker.

Han håber dog også, at den tidligere FC Midtjylland-spiller har lært af fejlen.

- Han ved, der er situationer, hvor han ikke kan risikere bolden på den måde og med kun få minutter igen. Men jeg kan ikke lide at gøre det personligt, siger Oscar Garcia.

Celta Vigo ligger nummer 17 i La Liga - et enkelt point over nedrykningsstregen.

Se også: Zidane er tilfreds med Hazards comeback i sejr
Se også: Kollegaen målløs efter denne hilsen
Se også: Ingen tilskuere - men alligevel sneg fan sig på banen  
7 kommentarer
Vis kommentarer