Fransk klub bekræfter: Barcelona ved at købe EM-spiller

Lyon forventer at sende Samuel Umtiti til Barcelona for en pris på 225 millioner kroner

Samuel Umtiti i aktion for Lyon. Foto: AP
Samuel Umtiti i aktion for Lyon. Foto: AP

På søndag ventes den franske forsvarsspiller Samuel Umtiti at starte inde for det franske landshold, der møder Island i EM-kvartfinalen. Lyon-spilleren afløser formentlig karantæneramte Adil Rami, og derefter venter tilsyneladende et skifte til selveste Barcelona.

- Vi forventer at sige farvel til Umtiti. Samuel har en eksklusiv aftale om at kunne skifte til Barcelona, siger Lyon-præsident Jean-Michel Aulas til RMC.

Meldinger går på, at de to klubber skulle været blevet enige om et skifte til en værdi af 225 millioner kroner.

- Lige nu koncentrerer Samuel sig om EM og kampen mod Island, men hvis de træner parter bliver enige, så er det muligt, at han forlader os, siger Aulas.

- Vi har lovet ham, at hvis han kan spille for klubben i hans hjerte, så kan han skifte. Det var den samme aftale, vi havde med Karim Benzema, da han skiftede til Real Madrid, siger Aulas.

Umtiti scorede i 2013 mod Tottenham i Europa League. Foto: AP
Umtiti scorede i 2013 mod Tottenham i Europa League. Foto: AP

Neymar er nu officielt udtaget til OL, hvor der venter en kamp mod Danmark. Foto: AP OL 2016 Neymar klar til Danmark: Her er de 18 navne

Umtiti menes at have fået en fem-årig kontrakt i Barcelona, der dog først bliver offentliggjort i næste uge.

Tidligere i juni har Umtiti talt pænt om Barcelona.

- Barcelona er en klub, som mange spillere gerne vil spille i, men som alle ved, har jeg kontrakt med Lyon. Alt er muligt, både at tage af sted og at blive, men ærlig talt har jeg lige nu kun fokus på EM. Jeg vil gøre det rigtige, og derefter kan vi tale med min klub, sagde Umtiti.

22-årige Umtiti spillede 38 kampe for Lyon i denne sæson og har kontrakt med Lyon til 2019. Han har tidligere været rygtet til både Tottenham og Real Madrid.

Umtiti er en af de spillere, som du skal hente i FIFA 16, hvis du spørger tidligere FIFA-verdensmester August Rosenmeier - se de øvrige navne, han anbefaler her:
Selv om de spiller for Toulouse, der aktuelt ligger næstsidst i Ligue 1, har Ben Yedder og hans danske angrebsmakker Martin Braithwaite bevist, at de ved, hvor målet står. De åbenlyse egenskaber har sikret Yedder en plads på listen her. Braithwaite er forbigået. (Foto: AP) Sport Verdensmesterens tip: Dem skal du hente i FIFA 16

Marc-Andre ter Stegen har foreløbig kun været reserve for Tyskland ved EM, men han er en af Barcelonas blot to tilbageværende EM-spillere. Foto: AP Landsholdsfodbold Utrolige EM-tal: Her er Superligaen på niveau med Barcelona

6 kommentarer
Vis kommentarer