Fyret efter målfest: Stor danskerklub har ny træner klar

Celta Vigo har fyret træner Antonio Mohamed og erstattet ham med portugiseren Miguel Cardoso

Pione Sisto er en af tre danskere, der i Celta Vigo nu får ny chef. Klubben har fyret træner Antonio Mohamed og erstattet ham med Miguel Cardoso. Foto: Manu Fernandez/AP/Ritzau Scanpix
Pione Sisto er en af tre danskere, der i Celta Vigo nu får ny chef. Klubben har fyret træner Antonio Mohamed og erstattet ham med Miguel Cardoso. Foto: Manu Fernandez/AP/Ritzau Scanpix

En skidt resultatstime med blot en enkelt ligasejr i de seneste ni kampe kostede mandag Celta Vigo-træner Antonio Mohamed jobbet.

Og klubben havde allerede kørt afløseren i stilling.

På Twitter meddeler Celta, at portugiseren Miguel Cardoso overtager trænersædet øjeblikkeligt, mens Mohamed er fortid efter et halvt års tid i jobbet.

Cardoso har senest været cheftræner i Nantes, hvor han blev fyret for godt en måned siden efter blot otte kampe i spidsen for den franske klub.

Dermed er det en ny cheftræner, som danskerne Pione Sisto, Andrew Hjulsager og Mathias Jensen skal forsøge at imponere i håbet om spilletid.

Også den tidligere FC Nordsjælland-angriber Emre Mor er at finde i klubben.

46-årige Cardoso overtager holdet på bagkant af 2-4-nederlaget hjemme til Real Madrid søndag. Det efterlader holdet på en 14.-plads med 14 point for 12 kampe.

Der er fire point ned til nedrykningsstregen, men også kun seks point op til europæiske pladser i en sjældent tæt Primera Division.

Miguel Cardoso har nu landskampspausen til at komme ind i jobbet og få styr på tropperne frem mod 26. november, hvor Celta gæster Real Sociedad.

Se også: Real Madrid afblæser træner-jagten: Han får tøjlerne permanent

Se også: Hold fest, det er mange penge - Real Madrid scorer historisk aftale

Se også: Dansk landsholds-stjerne lagt for had: Nu taler han om VM-mareridtet

Ståle Solbakken får over dobbelt så meget ind på kontoen i forhold til den næstbedst betalte træner i Superligaen. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Stor oversigt over Superliga-trænernes løn: Ståle sprænger banken

Brian Laudrup nåede aldrig at vise sit niveau i FCK. Her er han og assistenttræner Bjarne Hansen i tænkeboks. Foto: Jan Grarup Sport og Spil Fra scoop til ydmygende exit: I 20 år har Don Ø og Brian Laudrup ikke hilst på hinanden

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere