Marcelino Garcia Toral er fortid som cheftræner i den spanske klub Valencia. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Valencia, der har den danske landsholdsspiller Daniel Wass i truppen, mistede tålmodigheden allerede efter tre spillerunder af den spanske liga, hvor det er blevet til fire point.
I de to seneste sæsoner har Marcelino Garcia Toral ført klubben til fjerdepladsen i ligaen.
- Valencia har fortalt Marcelino Garcia Toral, at han ikke længere er træner for førsteholdet.
- Klubben takker ham for hans arbejde og dedikation gennem hans tid her og ønsker ham succes i fremtiden, lyder det fra klubben.
Valencia har endnu ikke meldt ud, hvem der skal overtage trænerjobbet.
Den spanske klub tørner i næste uge ud i gruppespillet i Champions League, når de skal møde Chelsea på Stamford Bridge.
Utilfreds Madrid-stjerne: - Slet ikke rimeligt