Gary Neville: Klar over konsekvenserne af skidt resultat

Den engelske Valencia-manager ved, at han er en presset mand efter endnu et nederlag, men nægter at give op endnu

Intet lykkes for Gary Nevilles Valencia, og englænderen ved, at han er en presset mand. (Foto: AP)
Intet lykkes for Gary Nevilles Valencia, og englænderen ved, at han er en presset mand. (Foto: AP)

Gary Neville er klar over konsekvenserne af endnu et skidt resultat for Valencia.

Søndag aften tabte Valencia 0-1 ude mod Real Betis og fik dermed ikke revancheret 0-7-ydmygelsen af FC Barcelona tidligere på ugen.

Engelske Neville har endnu ikke prøvet at vinde i La Liga siden sin ansættelse tilbage i december sidste år og erkender, at han er en presset mand.

Se også: Neville efter Barcelona-ydmygelse: Det værste nogensinde

Neville giver dog ikke op endnu og mener, at han bliver bedømt for hurtigt.

- Som jeg sagde, før jeg kom til klubben, ville jeg blive bedømt efter fem måneder. Nekrologerne er allerede blevet skrevet, og jeg er blevet bedømt efter seks uger, siger Neville ifølge Goal.com.

- I vores to seneste ligakampe fortjente vi ikke at tabe, men virkeligheden er to nederlag, og jeg er klar over konsekvenserne, når man ikke får gode resultater.

- Alle lider. Det går bare ikke vores vej i øjeblikket. Det var en temmelig solid præstation. Jeg fortsætter med at arbejde, fortsætter med at tro på det. Samtalerne med ejerne bliver mellem dem og jeg, slutter han.

40-årige Neville og Valencia kan rejse sig i returkampen mod Barcelona på onsdag i Copa del Rey.

Se også: Neville beder Valencia-fansene være tålmodige

Neville blev præsenteret som træner i starten af december. Allerede nu kan skuffende resultater betyde, at han er på vej mod en fyreseddel. (Foto: AP)
Neville blev præsenteret som træner i starten af december. Allerede nu kan skuffende resultater betyde, at han er på vej mod en fyreseddel. (Foto: AP)
 

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere