Gigantisk El Clasico-skandale under opsejling

En linjedommer påstår, at han er blevet bedt om at dømme til Real Madrids fordel til kampen mod Barcelona i november - og har nu politianmeldt sagen

En stor matchfixing-sag er under opsejling i Spanien (Arkivfoto: AP)
En stor matchfixing-sag er under opsejling i Spanien (Arkivfoto: AP)

Der er ballade i Spanien, efter en beskyldningssag om matchfixing har ramt forsiderne af de spanske aviser.

Den potentielle matchfixing-sag har ramt Spanien, efter en linjedommer har politi-anmeldt påstanden om, at han var blevet bedt om at vinke til Real Madrids fordel til den kommende måneds El Clasico-møde med Barcelona.

Luis Enrique må ikke benytte Arda Turan (bagest) før januar, så nu er storklubben parat til at gå rettens vej. (Foto: AP) Spansk fodbold - 15. okt. 2015 - kl. 07:11 Nu går Barça i retten

Dommerpåsætningen til det spanske storbrag er endnu ikke kendt, men det forlyder, at forhåndsudtagede linjedommer var blevet kontaktet af kampens forhåndsudtagede dommer, som fortalte ham, at dommerkomiteen lagde pres på ham for at dømme til Real Madrids fordel.

Da det kom et medlem af komiteen for øre, at linjedommeren ikke ville følge anvisningerne, så skulle medlemmet - ifølge beskyldningerne - have kontaktet linjedommeren og lagt mere pres på ham for at få ham til at vinke til Real Madrids fordel.

Medlemmet benægtede beskyldningen sent onsdag aften.

Se også: Real Madrid slår alle: Så mange milliarder har de brugt

- Jeg aner ikke, hvor beskyldningerne kommer fra. Det er som taget ud af en Kafka-novelle, siger Jose Angel Jimenez Munoz de Morales.

Både Mundo Deportivo og Sport har sagen som tophistorier i dag, men endnu er ingen mennesker kaldt til afhøring, anklaget eller på anden vis sat under officielt mistanke.

Men det forlyder, at linjedommerens anklager bliver taget yderst alvorligt af fodboldforbundet.

Real Madrid og Barcelona mødes 21. november på banen. Spændende at se, hvordan dommerbesætningen kommer til at se ud.

10 kommentarer
Vis kommentarer