Glem alt om tv: Her skal du se Ronaldo og Messi i fremtiden

En ny streamingtjeneste vil i fremtiden vise kampene fra serie A og La Liga

Hvis du i fremtiden skal se Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi i kamp i enten Serie A eller La Liga går du forgæves, hvis du sidder og leder på fjernbetjeningen hos en af de traditionelle udbydere for at finde kampene fra de to ligaer.

Det bliver hverken DR, TV 2, TV 3 Sport eller Discovery, der kommer til at vise kampene fra de to store ligaer i fremtiden.

Det bliver til gengæld IMG, der er et globalt sports- og eventfirma, der lancerer en streamingtjeneste, hvor man i fremtiden skal se kampene fra Serie A og La Liga

Hvis man vil se Simon Kjær, Pione Sisto og Daniel Wass fra kampene i La Liga samt Riza Durmisi, Jens Stryger Larsen, Christian Nørgaard, Andreas Cornelius og Jens Odgaard i aktion i serie A skal man betale 79 kr. om måneden for at se den nye tjeneste, der står til at blive lanceret.

Den hedder Strive og bliver lanceret i både Sverige, Norge og Danmark. Man kan også tilkøbe de to ligaer for en årspris på 499 kr.

Der bliver ingen skandinaviske kommentatorer til at begynde med i sæsonen, hvor både studieværter og kommentatorer vil tale engelsk.

- Dette er et virkelig spændende projekt for IMG og alle fodboldfans i Skandinavien. Serie A og La Liga er to af verdens mest populære ligaer i fodboldens verden. Med Lionel Messi i FC Barcelona og Cristiano Ronaldo i Juventus vil Strive vise to af planetens bedste spillere.

- Begge ligaer er særdeles populære i denne region også med tanke på deres mange spillere fra Sverige, Norge og Danmark”, siger Kristian Hysén, adm. direktør i IMG Nordic.

- Det bliver utrolig spændende at opbygge Strives brand og udbyde fodbold af højeste kvalitet til en konkurrencedygtig pris på det skandinaviske marked”, konstaterer Chris Catling, adm. direktør for IMG Medias OTT-tjenester.

IMG har sikret sig rettighederne til den kommende sæson i både Serie A og La Liga. Og derved kan du kun se kampene live, hvis du streamer dem via den nye streamingtjeneste - Strive.

Se også: Bekræfter bud på VM's bedste spiller: - Vi vil gøre alt!

Se også: Medie: Ronaldo accepterer kæmpe bøde og får nedsat fængselsstraf

52 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere